Tegra 4 får lynhastigheder og LTE
Der kommer fire udgaver af Tegra 4 i løbet af næste år. Det står klart ud fra oplysningerne på et lækket dokument over Nvidias planer med Tegra 4. Der er tale om to flagskibsprodukter og to mainstream-produkter med lavere hastigheder. Alle udgaver bliver såkaldte "4-PLUS-1"-udgaver, der altså har fire processorkerner samt en femte til at fordele arbejdet og selv udføre mindre opgaver.
Den første Tegra 4-processor kommer i løbet af første kvartal næste år. Den hedder T40 og er udviklet med henblik på 10-tommer tablets. De fire processorkerner har hver en hastighed på 1,8 GHz. Processoren er i øvrigt baseret på den lynhurtige ARM Cortex A15-arkitektur.
De øvrige tre Tegra 4-udgaver kommer i næste års tredje kvartal. Flagskibsmodellen hedder T43, og minder meget om T40 med undtagelse af, at den har en processorhastighed på 2 GHz per kerne. AP40 er en mainstream-processor baseret på Cortex A15, men med en processorhastighed på 1,2 – 1,8 GHz. Det skyldes formentlig en sparetilstand.
Den sidste udgave hedder SP3X, og er baseret på Cortex A9-platformen. Det giver formentlig ikke lige så høj ydeevne, men betyder, at LTE bliver indbygget. LTE kalder også mere populært for 4G.
Processorhastigheden er på 1,2 – 2 GHz. Formålet med denne udgave af Tegra 4 er mindre tablets på cirka 7-tommer.