Tekniske problemer på www.mobil.nu

Tele2s opkøb af Tiscali har siden i går givet tekniske problemer på www.mobil.nu. Problemet er nu løst ved at skifte til TDC

Tekniske problemer på www.mobil.nu

Siden i går klokken 15.30 har der været problemer med at lægge nyheder op fra redaktionen. Fejlen har skyldtes at vores internetleverandør anvender Tiscali som underleverandør.

Og i går valgte Tele2, der har opkøbt Tiscali pludselig uden varsel at begynde at flytte kunderne over. Det betyder at pt. omkring 88.000 Tiscali kunder har store problemer med Nettet. Det er ikke muligt at komme igennem til nogen hos Tele2/Tiscali, så derfor valgte vi her til formiddag straks at skifte over til en DNS-server hos TDC.

Mobil beklager generne og krydser fingre for de andre 88.000 kunder, der endnu er uden Internet.