Tele2 solgt til Sonofon
– Imorges 07.30 skrev vi under. så nu venter vi på at Konkurrencestyrelsen siger o.k. til salget, fortæller Niclas Palmstierna fra Tele2. Det er lidt vedmodigt, fortsætter Niclas. Jeg har jo selv været chef i Danmark i en årrække. Vi var det andet land, vi gik ind i. Men det glæder mig, at vi har fundet en køber i Telenor og til Sonofon i Danmark.
– Hvorfor har vi så valgt at forlade det danske marked?
– Vi forventer at der kommer en række investeringer i bl.a. infrastruktur. Vi har derfor vurderet, at det krævede mange investeringer i netop Danmark. Og vi er ikke konsoliderede i Danmark endnu. Nu ser vi at stafetten er givet videre til Sonofon og Telenor. Derfor er vi sikre på, at der er nogen, der tager godt i mod Tele2. Vi minder som to selskaber ganske meget om hinanden.
– Vores filosofi er, at det på sigt er nødvendigt med eget net. Derfor har vi valgt, ikke at fortsætte i Danmark, slutter Niclas.
Henrik Clausen fra Sonofon/Telenor siger: Udgangspunktet er, at Tele2 har formået at opbygge et stærkt brand. Selv om vi ser betydelige synergier, så er der tale om en offensiv investing. Vi taler om synergier i 3-cifrede millionbeløb. Besparelser i infrastruktur er blot en af de mange synergier. Vi har fået lov at låne Tele2 varemærket i en periode på to år. Om vi så kommer til at bruge det, er en anden sag. Det gælder om ikke at tabe kadancen i et marked, det flytter sig meget hurtigt.
Om Tele2 mobil lægges over i CBB, vil Henrik Clausen ikke svare på. Det sker ikke noget dramatisk, lige efter at Konkurrencestyrelsen, har godkendt handlen.
– Kunderne hos Tele2 har ikke noget at være bange for. Vi tvinger dem ikke ind i noget som helst.
Nu er vi en klar nummer to på det danske mobilmarked.Men vi har appetit på mere, det er der ingen tvivl om. Vi har placeret os tungt på udfordrer-tronen på det danske marked.