Teleanalytiker: Android ikke godt nok til Sony Ericsson-navnet
HTC har allerede lanceret to Android-telefoner og Samsung har netop meldt ud, at de også er klar med en til sommer. Sony Ericsson kommer derimod først med en sidst på året. I et interview til Reuters, siger Sony Ericsson-chef Hideki Komiyama, at implementationen af det nye system kræver en række test og brugerstuider.
Og det er fornuftigt, mener teleanalytiker John Strand:
– Vi kender vist alle historier om mobiltelefoner, der ikke virkede godt i begyndelsen og software-udviklere i mobilbranchen siger, Android lige nu ikke er telekom-standard. Når Sony Ericsson siger, at de vil lave noget selv til systemet, så skyldes det, at det ikke er godt nok til Sony Ericsson-navnet. HTC har da solgt en del Android-telefoner i USA, men dem, der arbejder med det, siger, at det langt fra er færdig, selvom mange forsøger at hype det som med iPhone, siger John Strand.