Telenor: Køb Nokia Lumia 925 og få en Xbox 360 for 240 kroner
I morgen starter salget af Nokia Lumia 925. Den fås hos alle de store operatører, også hos Telenor, der tager lidt utraditionelle salgsmetoder i brug.
Udover, at man kan få 12 måneders frit forbrug af musiktjenesten Wimp, så kan man også, hvis man nupper abonnementet FRI+ 20GB, få en Xbox 360 for ti kroner om måneden i 24 måneder – det svarer til 240 kroner.
”Vi har strikket en pakke sammen, som til en særdeles attraktiv pris giver danskerne mulighed for at opleve det bedste af, hvad Microsoft og Nokia kan i forening,” siger Telenors privatkundedirektør Mikkel Torsting.
Nokia Lumia 925 kan med den medfølgende app Xbox SmartGlass give Lumia 925 mulighed for at kommunikere med tv-skærmen.
”Samspillet mellem Lumia 925 og Xbox giver et kig ind i en ikke særlig fjern fremtid, hvor man vil kunne få adgang til internetbaseret musik, film og spil på tværs af smartphones, tablets, pc’er og tv-apparater. Som teleselskab er det vores opgave at gøre denne rejse let for kunderne, og derfor vil man se flere af disse attraktive bundles fra Telenor frem over,” siger Mikkel Torsting.
Læs første indtryk: Sådan er Nokia Lumia 925
Med Xbox SmartGlass App’en er tanken, at Nokia Lumia 925 bliver til en ekstra skærm, der interagerer intelligent med Xbox 360, så der opnås flere muligheder og oplevelser.
Se billeder skudt med Nokia Lumia 925
Nokia Lumia 925 kan blandt andet styre Xbox hjemme i stuen: navigér på Xbox Dashboard, spol frem i favoritfilm og sæt den på pause. Lumia 925 kan scrolle, zoome og søge internettet på tv via Xboxen og den kan gennemse hele Xbox-kataloget.
Telenor oplyser til os, at man naturligvis kan beholde Xboxen efter de 24 måneder.