Telenor laver børne-abonnement
I en moderne verden, hvor vi skifter smartphones årligt, eller oftere, er der ikke meget at sige til, at de kære små også vil være med. De fleste forældre kan dog være tilbageholdende med at stikke en smartphone med fri sms, 6 timers tale og store mængder data i hånden på deres 8-9 årige barn. Det er netop til denne målgruppe Telenor nu henvender sig. I dag lancerer de deres nye børnevenlige abonnement ”Lillenor” som ifølge dem passer perfekt til mobildebutanter og deres forældre.
”Vi har undersøgt, hvor meget tale, sms og surf, børn typisk har brug for, når de får deres første mobiltelefon, og sammensat børneabonnementet efter det.” udtaler Mattias Ringqvist som er markedsdirektør i den private sektor hos Telenor.
Præcis hvor stort et forbrug har ungerne så egentlig brug for? Ifølge Telenor skal en mobildebutant bruge 30 minutters tale, 300 sms’er og 300 MB data om måneden. Udover dette kan barnet ringe frit til andre Telenor-numre, så det selvfølgelig er sjovest for mor og far at være kunde samme sted. Prisen lander på 50 kroner om måneder.
Oveni det billige og begrænsede abonnement, tilbyder Telenor også forældrekontrol på ”Lillenor”. Denne skulle gøre det let for forældre at styre forbruget på telefonen og blokere for eventuelt ”voksenindhold”.
Udover et børnevenligt abonnement tilbyder de også såkaldte børnevenlige smartphones til 50 kr. om måneden i 24 måneder. De tre modeller, somTelenor kalder børnevenlige er Nokia Lumia 610, Samsung Galaxy Xcover, HTC Desire C