Telenor, Telia og 3: Vi løser de problemer TDC’ netværk efterlader
Telenor, Telia, GlobalConnect og 3 vil samarbejde om at sikre, at alle danskere kan opnå reel mobil bredbåndsdækning. Frygten er, at ikke alle danskere kan komme med på den digitale vogn, når teleselskaberne udruller deres mobile bredbånd.
TDC har forpligtet sig til i 2015 at dække en del af Danmark med mobilt bredbånd, men der vil stadig være brugere, som TDC ikke vil dække med mobilt bredbånd. Det skriver Telenor, Telia, 3 og GlobalConnect i en fælles pressemeddelelse.
Her skriver de videre, at TDC har, uden at inddrage den øvrige telebranche, blandt andet foreslået, at problemet kunne løses ved, at staten betaler TDC for at udbygge sit net yderligere. ”Dette forslag er resten af telebranchen selvsagt ikke enig i”, lyder det i pressemeddelelsen.
Telenor, Telia, 3 og GlobalConnect mener derimod, at det bør være muligt at sikre dækning til de yderste dele af Danmark gennem en koordineret indsats på tværs af telebranchen.
”I Telenor, Telia, GlobalConnect og 3 ønsker vi at tage medansvar i samfundspligten om at sikre en god mobildækning for alle danskere. Og vi forpligter os derfor med dette initiativ til i samspil med det offentlige at søge en løsning, der kommer digitaliseringen af borgerne og staten og bedre mobil bredbåndsdækning i Danmark til gode”, udtaler Marek Slacik, Søren Abildgaard, Morten Christiansen og Niels Zibrandtsen, direktører i henholdsvis Telenor, Telia, 3 og GlobalConnect.
Telenor, Telia, GlobalConnect og 3 vil derfor forpligte sig til at gå i dialog om at løse de problemer, som TDC’s udbygning efterlader.
Spottet: Samsung Galaxy S4 nok snart klar
En mulighed kunne være i fællesskab at anlægge de nødvendige master og kabler og stille dem til rådighed for alle teleselskaber – også TDC – som et åbent net.
Dette vil, lyder det i den fælles skrivelse, skabe et reelt grundlag for et varieret udbud af teletjenester også i de yderste områder af Danmark. Udgangspunktet for udbygningen vil være Erhvervsstyrelsens kortlægning af bredbåndsdækningen i Danmark med udgangen af 2015, hvor TDC’s licensforpligtelser skal være opfyldt.
”Det offentlige bør samtidig bidrage til at løse opgaven ved eksempelvis at kigge på de priser, som mobilselskaberne i dag betaler for at opsætte master og antenner på offentlige ejendomme ”, udtaler Marek Slacik, Søren Abildgaard, Morten Christiansen og Niels Zibrandtsen.
Læs, hvordan TDC afviser beskyldningerne om, at de har bedt staten om at hjælpe til med at udbygge deres netværk. Det gør du her.
Mere til sagen
Meget er sket siden vi kørte artiklen. Redaktionen holdt fast i sin interesse i tematikken. 10/1/2013 fik historien nyt liv med et indlæg omkring Derfor er TDC, Telia, 3 og Telenors fælles betalingsvision urealistisk – Du kan læse den her. Temaet er fortsat relevant. Klik her for de seneste nyheder..