Telenors CBB starter ny priskrig

CBB skærer prisen med 20 procent.

Telenors CBB starter ny priskrig

I godt et år har teleselskaberne brokket sig over priskrigen, som Onfone satte gang i. Da teleselskabet med det massive underskud så blev købt af TDC for to måneder, kunne de øvrige telegiganter lette op. Troede de.

Nu sætter Telenor gang i priskrigen påny, skriver Epn.dk.

CBB, der er er Telenors lavprisselskab, tilbyder nu nye kunder fem timers taletid om måneden. Det er inklusiv fri sms, mms og mulighed surfing på internettet for 119 kr. Hvis man slår til inden den 27. september, står prisen ved magt fremover.

Onfones tilsvarende pakke koster i dag 149 kroner. Til gengæld slår det TDC-ejede selskab nu igen med et tilbud om 50 procents rabat til nye kunder i to måneder. Samtidig vil de bestående 200.000 kunder få halveret den månedlige pakkeregning i september og oktober.

Ifølge Epn.dk kan Telenors prisbasker skyldes, at TDC er i gang med at flytte Onfone-kunderne, der tidligere kørte på Telenors net, over på TDC’s eget net. Det betyder, at Telenor mister trafik fra 200.000 kunder på nettet. Ifølge Epn.dk er det årlige trecifrede millionindtægter.

Epn.dk spekulerer i, om Onfone-kunderne kan finde på at skifte, når de alligevel skal have et nyt simkort, der fungerer med TDC’s telenet.

Teleanalytiker John Strand mener dog ikke, at teleselskaberne har råd til at sænke prisen yderligere, og at der derfor ikke er en ny priskrig på vej.