Teleselskaber udleverede 3.489 logfiler sidste år

Myndighederne krævede oplysninger om danske borgere tusindvis af gange sidste år. Teleselskaberne har logget 450 milliarder dataposter.

Teleselskaber udleverede 3.489 logfiler sidste år

Danske teleselskaber loggede sidste år 450 milliarder dataposter. 3.489 gange stillede myndighederne med dommerkendelser og krævede oplysningerne udleveret. Tallene kommer frem i forbindelse med Retudvalgets orientering til EUkommissionen, skriver Version 2.

Teleselskaberne brugte sidste år 50 millioner kroner på logningsarbejdet. Logningen er en del af de danske anti-terrorlove og er flere gange blevet kritiseret for at være virkningsløs:

-Det er stadig ikke med operatørernes gode lyst og vilje, at vi logger og overvåger vores kunder. Både de 200 millioner kroner i etableringsudgifter og driftudgifterne på 50 millioner årligt er penge, vi skal tages af vores egen lomme, siger direktør i brancheforeningen Telekommunikationsindustrien, Ib Tolstrup til Version 2.

TDC forventer, at de 450 milliarder dataposter vil stige med 50-10 procent om året fordi mere og mere af vores liv foregår online.

I 3.176 af tilfældene krævede myndighederne oplysninger om mobiltelefoni. 179 tilfælde drejede sig om fastnettelefoni, 125 om internettrafik som chatroom-aktivitet, to om IP-telefoni, og syv henvendelser drejede sig om e-mail.

Se dokumentet her.

Efterfølgende nyt i sagen

Siden vi bragte denne historie er der kommet nyt i sagen. Steen Jørgensen kunne ikke slippe temaet. 9/11/2020 blev historien fulgt op med et indlæg omkring Danske virksomheders IP-telefonisystemer udnyttes af hackereKlik her for at læse artiklen.. Tjek de seneste nyheder om emnet her.