Teleselskabet 3 fik 8.000 nye kunder i 4.kvartal 2017 – men rammes hårdt af SKAT

Teleselskabet 3 kom ud af 4. kvartal 2017 med 8.000 nye kunder, men moms-smæk trækker ned i det samlede regnskab.

Teleselskabet 3 fik 8.000 nye kunder i 4.kvartal 2017 – men rammes hårdt af SKAT

Teleselskabet 3 kom ud af 4.kvartal 2017 med pæne tal og kunne tilføje 8.000 nye kunder i kvartalet – dermed har 3 nu 1.274.000 kunder.

 

Nye kunder og bedre kundeservice

Morten Christiansen, der er CEO i 3 er godt tilfreds med, at de fortsat har god tilslutning af nye kunder til forretningen, men de har ikke kun haft fokus på at få fat i nye kunder, slår han fast.

“Vi har også haft fokus på at fastholde og få tilfredse kunder. Det har vi blandt andet gjort ved at gøre en forskel for de kunder, som vi allerede har. Vi har minimeret ventetiden i kundeservice betydeligt og fokuseret på at tilpasse servicen efter vores kunders behov,” forklarer Morten Christiansen, der er CEO i 3.

Sammenlignet med 3. kvartal 2017 er der tilbagegang i kundetilgangen hos 3, hvor de fik 17.000 nye kunder. Det skyldes formentlig den store mediedækning, som de nye roaming-priser fik i juni 2017, der fik rekord mange danskere til at skifte mobilabonnement til et abonnement, der kunne bruges i udlandet.

Se også: Sammenlign priser på mobilabonnementer fra 3

 

Eksklusive produkter og Thailand

Morten Christiansen hæfter sig også ved, at de har solgt nogle anderledes smartphones, der har været eksklusivt til 3 og som danskerne ikke har set før og så fremhæver han også deres nye butikskoncept og tilbehørsfokus.

Endelig kan han også konstatere, at de ser effekt af, at Thailand blev føjet til listen over 3LikeHome-lande, hvor man kan benytte sin mobil stort set som var man i Danmark.

Se også: Sammenlign priser på mobiltelefoner fra 3

 

Momssmæk fra Skat

Driftsresultatet for 4. kvartal er på 179 millioner kroner, men 3 har fået et stort momssmæk af SKAT på 418 millioner kroner, som de har betalt og det trækker ned i det samlede driftresultatet, der lander på et minus på 239 millioner kroner.

Morten Christiansen forklarer, at de er enige i dommen og SKATs måde at fortolke loven på og de har derfor anket afgørelsen for at få en afklaring

Se også: Nyheder om teleselskabet 3