Telia: 5.500 for en oplåst iPhone 3G

iPhone 3G rammer butikshylderne fredag, og meldingen har hidtil været, at den ville være bundet til Telias net. Men nu er der godt nyt.

Telia: 5.500 for en oplåst iPhone 3G

Det bliver alligevel muligt at købe en iPhone 3G uden at skulle binde sig til Telias net. Og det på trods af, at Telia for to uger siden benægtede den mulighed overfor Mobils søstermagasin GEAR. Dermed kan man skrotte Telias simkort og smide sit eget i telefonen i stedet.

– Ja, det er rigtigt, at man vil kunne få låst sin iPhone 3G op, bekræfter Ditte Poulsen fra Telia overfor GEAR.

Prisen for at få låst mobilen op vil være 500 kroner. En “fri” iPhone 3G vil dermed koste lige under 5.500 kroner for 8 gigabyte-udgaven, mens den store 16-gigabytemodel vil koste lige under 6.000 kroner.

Den halve års binding og abonnementet hos Telia slipper man dog ikke for – hvad enten man vil benytte det eller ej. Men det skulle være muligt at få telefonen låst op allerede fra dag ét – hvis man skynder sig at kontakte kundeservice, der klarer den slags. Telefonen kan ikke låses op i butikken.

Mere til nyheden

Siden redaktionen kørte denne fortælling er der kommet nyt i sagen. Redaktionen gik videre med historien. 30/11/1999 rettede vi nyt fokus på sagen med artiklen Telia sænker iPhone-priser – Læs den her. Vi følger op på emnet. Se seneste nyt her.