Telia åbner sin mobilportal
Udover at have åbnet Telia SurfPort for alle, er portalen også blevet ændret, så den fremstår mere brugervenlig i WAP version 2.0 eller xhtml om man vil. Portalen er designet til de mennesker, der gerne vil holde sig opdateret med nyheder og informationer og som gerne vil kunne søge informationer, ligegyldigt hvor de er og hvornår det er – og uanset hvilket teleselskab de benytter. Telia-kunder vil få glæde af en lang række ekstraservices, som andre brugere ikke har adgang til. Sonofons EGO portal er som sagt også åben for alle mobilbrugere, mens man skal være TDC Mobil kunde for at kunne anvende deres FLY portal.
– Den uhindrede og lette adgang til nyheder og informationssøgning bliver det næste naturlige skridt for de mobile indholdstjenester, og det skridt har vi valgt at tage før de andre, udtaler Søren Krogh-Nielsen, direktør for Product Management i Telia Danmark.
Brugerundersøgelser viser, at den mere voksne mobilbruger over 25 år er interesseret i at have adgang til e-mails, nyheder, sportsresultater, trafikmeldinger og søge efter informationer på det mobile internet. Mobilen kommer derfor til at fungere som et mobilt bredbånd på farten, så brugeren altid kan holde sig opdateret og udnytte tiden mere effektivt.
Videre om temaet
Siden vi kørte denne historie er der kommet nyt om sagen. Redaktionen fandt det relevant at følge op på temaet. 30/11/1999 tunede vi igen ind på emnet med en artikel der tunede ind på Telia: Problemerne med portering er borte – Følg den videre udvikling her. Få også seneste nyt om temaet her..