Telia afviser forbrugsgrænse på mobildata: Det er kundens eget ansvar

Telia har netop indført forbrugsgrænser for indholds- og betalingstjenester på mobilen, men de afviser at gøre det samme på dataforbrug i udlandet. Her er det kundens eget ansvar.

Telia afviser forbrugsgrænse på mobildata: Det er kundens eget ansvar

Når man er i udlandet, risikerer man, at mobilen suger løs på det mobile internet, hvis man glemmer af slå automatisk hentning af e-mail, podcast og så videre fra.

Derfor kunne det være en god idé med automatisk forbrugskontrol på mobilen, når man krydser den danske grænse.

Regning på 10.000 kroner

I går indførte Teila netop en automatisk forbrugsgrænse på for eksempel indholdstakserede SMS’er og spærring af indholds- og betalingstjenester.

Telia har derimod ikke planer om at lave en lignende sikring, når det gælder dataforbrug i udlandet, selvom de lige har haft en sag med en iPhone-bruger, der uforvarende kom til at bruge data i udlandet for 10.000 kroner.

Telia afviser at skulle have en del af ansvaret i den sag og afviser helt at tale om sagen, skriver Politiken.dk.

Ansvaret ligger hos den enkelte kunde

Jesper Korsskov, produkt- og marketingdirektør i Telia, siger til Politiken.dk, at det er op til den enkelte bruger at finde ud af, hvad man har brug for, fordi vi har meget forskellige behov, når det gælder dataforbrug i udlandet.

Kunder, der rejser meget i udlandet, vil "bestemt ikke tage godt imod et operatørsat loft på deres forbrug", lyder det fra Korsskov.

Opfølgning på historien

Historien er stadig aktuel. Redaktionen kunne ikke lade sagen ligge. 30/11/1999 gik vi et spadestik dybere og bragte et indlæg omkring Telia har gjort tirsdag til den store biografdag – Tjek artiklen her. Aktuelt nyhedsstof om emnet kan du læse her..