Telia angriber indholdsbydere med 100.000 gratis ringetoner
En ny undersøgelse af analyseinstituttet Wilke viser, at halvdelen af danskerne har prøvet at downloade en ringetone, hvilket gør ringetoner til en af de mest brugte mobiltjenester. Det vil Telia nu forsøge at høste fordel af ved at tilbyde ubegrænset adgang til 100.000 gratis ringetoner:
-Det store udvalg af ringetoner giver kunderne unikke muligheder for at gøre deres mobiltelefon endnu mere personlig. Ringetoner koster ofte mellem 20-30 kroner, og derfor er der mange penge at spare med vores 100.000 gratis ringetoner. Hvis man samtidig har data inkluderet i sit abonnement, betaler man heller ikke for datatrafikken, når man henter ringetonerne, siger Peter Krogsgaard, salg- og marketingdirektør i Telia Mobility Services.
Peter Krogsgaard mener, at vi i høj grad bruger ringetoner til at vise noget om vores personlighed, humor eller stil.
Angreb på indholdsudbydere
Teleanalytiker John Strand mener, at det er endnu et forsøg på at holde ARPU oppe ved at inkludere flere og flere services i det, kunderne betaler:
Han understreger dog, at det dog kun er funtones, som Telia giver fri adgang til og dermed er det kun én type af ringetoner (en mindre del af markedet), som Telia angriber.
– Samtidig skal man huske, at funtones og ringetoner ofte er impulskøb, som folk får lyst til, når de ser dem markedsført og den markedsføring leverer Telia trods alt ikke, lyder det fra Strand.
Han tror derfor ikke, at det er muligheden for en gratis funtone, der afgør om en kunde er kunde hos Telia eller ej.
Sådan gør du
For at få adgang til Telia Funtones skal du benytte linket til Telia SurfPort i din mobil. Du kan også indtaste mobil.telia.dk i din mobilbrowser. Herefter skal du gå til Telia Funtones.
Alternativt kan du sende en SMS med teksten ”Funtones” til 1281, hvorefter du modtager et link, som du kan følge.
Redaktionen har dækket den videre fortælling
Her finder du efterfølgende nyt og anvisning til de seneste nyheder om emnet. Redaktionen fulgte op på historien. d. 30/11/1999 fulgte vi artiklen op med sagen om Telia giver gratis iPhone-abonnement til en række kunder – Du læser den her. Temaet lever stadig. Tjek de sidste nyheder om Telia..