Telia først klar med 4G til foråret
I dag kunne TDC melde ud, at de vil være klar med 4G, også kaldet LTE (Long Term Evolution). Det skulle give helt uhørt hurtige hastigheder til mobilt bredbånd.
Konkurrenten Telia kører allerede med det i de største byer i Norge og Sverige, men herhjemme vil Telia-kunder først få glæde af det inden for nogle måneder.
”Det bliver inden vinteren er omme,” lover Allan Kock, Telias nordiske netudviklingsdirektør, ifølge Comon.dk.
At Telia kommer med det senere end TDC skyldes, at de vil være helt sikre på, at det er helt klar, når de lancerer det, forklarer Allan Kock.
Lige nu har Telia faktisk master til LTE, men Telia forklarer, at de ikke er tilfredse med de dongles, der også kan bruges til LTE, så de ønsker ikke at trykke på knappen endnu.