Telia fyrer mindst 225 medarbejdere og lukker ADSL
Det er slut med ADSL fra Telia, selv om Telia netop nu kører en kampagne der vurderes til at koste flere millioner netop i disse dage. I stedet satser man på følgende kerneområder:
– Telefoni til både private og virksomheder (Telefoni omfatter den traditionelle kommunikation via alminde-lige telefoner i danske husstande, det offentlige og private erhvervsvirksomheder).
– Internetforbindelser i flere hastigheder til erhvervslivet.
– Dataforbindelser til det offentlige og det private erhvervsliv.
– "Rå" datakapacitet til grossistmarkedet i Danmark.
Det bliver til et farvel til:
– Bredbånd til private (Telia Bredbånd @home). Dog bevarer Telia sit bredbåndsprodukt via kabel-tv i fuldt omfang (StofaNet).
– MPLS/VPN/IP telefoni (Telia har investeret i et såkaldt VPN-netværk, et sikkert, virtuelt og lukket netværk, som blandt andet skulle anvendes til IP telefoni. Dette marked ønsker Telia ikke på kort sigt at fokusere på, da efter-spørgslen ikke er tilstrækkelig stor. Men når markedet er parat vil Telia hurtigt kunne tilbyde konkurrencedygtige produkter).
Herudover afvikles følgende forretningsområder:
– Salg af omstillingsanlæg (PABC)
– Mainframe hosting
– Enkeltstående sikkerhedsprodukter
De endelige personalemæssige konsekvenser kendes endnu ikke, og der foregår i øjeblikket forhand-linger i Telias samarbejdsudvalg, men umiddelbart påtænker Telia Networks at afskedige mellem 225 og 250 medarbejdere. Det endelige overblik vil dog først foreligge om cirka to til tre uger, når forhandlingerne i samarbejdsudvalget er færdige.
Sidste nyt om Telia
Siden redaktionen publicerede denne fortælling er der kommet nyt i sagen. Redaktionen kunne ikke lade sagen ligge. 30/11/1999 fulgte vi op med en vinkel omkring Telia meget overraskende også klar med MMS inden jul – Den næste artikel om emnet finder du her. Seneste nyt om tematikken kan du finde her.