Telia går målrettet efter erhvervslivet
Med opkøbet af 29 tidligere Telekæden-butikker håber Telia, at de kan komme nærmere kunderne. Og det er ikke kun de private kunder, også erhvervslivet vil de tættere på. Derfor bliver ti butikkerne omdannet til specialiserede erhvervscentre.
Ifølge Jesper Brøckner, adm. direktør for Telia i Danmark, kan Telia med de nye butikker tilbyde erhvervskunderne det, de længe har sukket efter – lokal kundeservice. Det er noget, de ofte bliver spurgt om, specielt nu, hvor mange af de små- og mellemstore virksomheder overvejer helt at droppe fastnetstelefonen til fordel for mobiltelefon eller IP-løsninger.
– Fremtidens løsningerne bliver mere og mere avancerede, så der er flere ting, man skal tage stilling til, f.eks. om man vil have e-mails på sin mobil. Det kræver mere rådgivning for at få de helt rigtige fremtidssikrede løsninger. For mange erhvervskunder er det vigtigt at have muligheden for at få den personlige rådgivning nede om hjørnet. Det ønske har vi lyttet til, forklarer Jesper Brøckner.
Som supplement til de 10 erhvervscentre har Telia også indgået en aftale med DK Mobil Centers to eksisterende erhvervscentre. Det kan derfor lyde lidt voldsomt, at Telia satser på så mange specialiserede erhvervsbutikker, for det er primært virksomhedernes IT-chef, de har kontakt til. Jesper Brøckner forklarer:
– Det koster naturligvis lige nu, men vi har en aggressiv målsætning, så det bliver hurtigt tjent ind. Desuden giver det også mere loyale kunder på lang sigt. Det er et ambitiøst projekt, men vi rammer helt rigtig, for der er et hul i markedet. At vi styrker vores erhvervsdistribution så markant, er et klart signal om, at vi vil tage markedsandele blandt erhvervskunderne, slutter Jesper Brøckner.
Seneste nyt i sagen
Der er sket en del siden vi bragte artiklen. Redaktionen valgte at gå videre med sagen. 30/11/1999 fulgte redaktionen op med en nyhedsartikel med fokus på Telia køber debitel – Forstættelsen om temaet kan læses her. Er du interesseret i absolut seneste nyt om temaet, så klik her..