Telia giver alle mulighed for Messenger

Nu kan Telias kunder chatte med deres venner på Messenger og tjekke deres Hotmail, imens de er på farten. Et samarbejde med Microsoft gør det nemlig muligt for Telia at tilbyde Messenger og Hotmail på mobilportalen Telia SurfPort. Portalen er ikke kun for Telias kunder, dermed får alle mobilbrugerne nu for første gang adgang til Messenger på mobilen.

Telia giver alle mulighed for Messenger

Nu er det slut med at sidde i toget, på stranden eller i bussen og ikke kunne chatte "realtime" med vennerne. Telia-kunder kan nu bruge både Messenger og Hotmail på deres mobil.

Hos Telia er der store forventninger til den nye service:

– Vi har i dag over en mio. mobilkunder, som er i samme målgruppe som Messenger og Hotmail-brugerne. Og vi ved, at vores kunder har et ønske om at være online, når det passer dem og har stor glæde af at kunne bruge funktionerne fra pc’en på deres mobil, forklarer Telias direktør for forretningsudvikling Peter Bredgaard og understreger, at Telia skal levere de kommunikationsløsninger, som kunderne bruger og efterspørger, hvilket altså lige nu er instant messaging og e-mail på mobilen.

En analyse foretaget af Telia og analysebureauet Carat Insigt i juni 2006 viser, at næsten 40 pct. af de kunder, der bruger Telia SurfPort også har en Hotmail-konto, og at næsten 30 pct. har et ønske om at kunne tjekke e-mails via Telia SurfPort. Med over en mio. aktive Hotmail-konti i Danmark og lige så mange danske Messenger-brugere regner Telia med at kunne se en øget trafik på mobilportalen.

– Vi håber naturligvis, at lanceringen af Messenger og Hotmail på vores mobilportal vil medføre, at endnu flere af vores kunder kommer ind på Telia SurfPort og ser de mange muligheder, der gemmer sig derinde bl.a. taxabooking, musikdownloads, nyheder og sport, siger Peter Bredgaard.

Messenger og Hotmail-servicen på Telia SurfPort er gratis. Der skal kun betales for den mængde data, der sendes og modtages via mobilen.

Telia SurfPort er åben for alle, også selvom man ikke er Telia-kunde. Hvis man ønsker adgang til mobilportalen, skal man blot sende en SMS med teksten "SURFPORT" til 1231 eller gå ind på http://mobil.surfport.dk via sin mobil.

Telias løsning er ikke en applikation, derfor er "look and feel" en kende mere simpel.

Sidste nye om temaet

Sagen er ikke slut. Vi har fulgt op på historien. Redaktionen holdt fast i sin interesse i tematikken. 30/11/1999 stillede igen redaktiornen skarpt på temaet med en vinkel omkring Telia giver alle mulighed for Messenger – Du kan læse den her. Temaet er fortsat relevant. Klik her for de seneste nyheder..