Telia har nu 500.000 kunder
Telia havde per 1. januar 2002 i alt 288.000 mobilkunder men har medio august 2003 rundet 500.000 mobilkunder. Dermed har Telia ramt en afgørende strategisk milepæl på mobilmarkedet i Danmark, idet væksten er udtryk for at den fokuserede indsats på at opnå en kritisk masse i antallet af mobilkunder er lykkedes.
– Jeg er meget tilfreds med, at vi nu har over 500.000 mobilkunder i Danmark, fordi det er med til at bekræfte, at Telia er på rette vej, siger
Jesper Brøckner, direktør i Telia Mobile. Vi har stadig store udfordringer foran os, men den gode vækst i kunder og omsætning er tydelige tegn på, at vi står stærkere end nogensinde på mobilmarkedet i Danmark. Og vi stopper ikke her. Den position ønsker vi at udbygge yderligere, fortsætter Jesper Brøckner.
Der er dog et men ved talllene. Hvor andre selskaber som bl.a. Orange kun går tre måneder tilbage i kundebasen, tæller Telia kunder med helt 12 måneder tilbage. Da Orange fornylig gik til 3 måneder, kostede det et femcifret antal kunder.
Videre nyt om Telia
Historien døde ikke med denne fortælling. Redaktionen fandt det relevant at følge op på temaet. Allerede d. 30/11/1999 bragte vi nyt i sagen med en artikel omkring Telia: 70 øre i minuttet med Telia Cash – Den videre beretning kan læses her. Og der er sket meget siden. Klik her for at læse seneste nyt om temaet..