Telia jagter fortsat BlueTel
Det gav ikke brede smil hos teleselskabet Telia, da politiet i Viborg forleden droppede efterforskningen mod BlueTel. Den beslutning er Telia lodret uenig i. Og nu overvejer selskabet at bede statsadvokaten tvinge politiet til at genoptage sagen, skriver Computerworld Online.
BlueTel var anmeldt for bedrageri af både Telia, Sonofon og TDC. Bedrageriet skulle være sket ved, at teleselskaberne blev opkrævet tilskud for abonnementer og mobiltelefoner, der slet ikke var solgt.
Men politiet droppede forleden sagen, fordi de mener, at teleselskaberne kendte til svindelen.
Hos Telia nægter man at kende til svindelen. Og selskabet mener fortsat, at politiet bør undersøge forholdene hos BlueTel.
– Vores anmeldelse gik på, at BlueTel fik udbetalt vores tilskud til mobiltelefoner, selv om telefonerne slet ikke blev solgt herhjemme, forklarer Jens Ottosen-Støtt til Computerworld. Og det forhold mener Telia ikke, at politiet har undersøgt tilstrækkeligt.
Seneste nyt om temaet
Ties kan hvad ties kan, men ikke i denne sag. Redaktionen gik videre med sagen. d. 30/11/1999 fulgte vi artiklen op med en artikel med temaet Telia taber på danske mobilkunder – Klik her for den påfølgende artikel.. Seneste højaktuelle stof om “Telia” finder du i denne spalte..