Telia klar med dyr Samsung Galaxy Tab

Telia melder sig nu også på banen med Samsung Galaxy Tab, der lanceres sammen med tre nye abonnementer. Prisen er høj hos Telia sammenlignet med Telenor.

Telia klar med dyr Samsung Galaxy Tab

Den laveste mindstepris for seks måneder for Galaxy Tab, hvis man køber den hos Telia, bliver 6.291 kroner med Telia Tablet-abonnement, der inkluderer 200 MB dataforbrug om måneden.

Mindsteprisen for Galaxy Tab hos konkurrenten Telenor løber op i 5.393 kroner for seks måneder og Telenor inkluderer samtidig 5 GB data om måneden mod Telias kun 200 MB.

Med forsikiring

Samtidig med at Telia lancerer Samsung Galaxy Tab, lanceres også en inkluderet forsikring på alle tablets, mobiler og laptops, der købes med Telia Mobilaftale. Beslutningen om at inkludere forsikring skyldes, at produkterne bliver stadigt mere avancerede og generelt har en høj værdi, oplyser Telia.

”Jeg er ikke i tvivl om, at tablets vil finde deres plads i mange danske hjem. Både børn og voksne kan få stor glæde af dem, og mange vil også bruge deres tablet på arbejdet, og når de er på farten. Telia giver forsikring med på din nye tablet, så du ikke skal bekymre dig om uheld. Du kan tage den med dig overalt, og børnene kan få lov at se tegnefilm på den. Skulle der ske et uheld, er du forsikret, og det er godt at vide med et ikke helt billigt stykke elektronik” mener Peter Krogsgaard, salgs- og marketingdirektør i Telia.

Telia har valgt at udforme nogle helt nye abonnementer, der er specielt tilpasset tablet-brugere.  Du kan se priserne herunder.

telia abo

Sagen videre

Sagen er slet ikke slut. Redaktionen har fulgt op på artiklen. Redaktionen fulgte op på historien. 27/10/2010 fik historien nye ben at gå på med et indlæg omkring Galaxy Tab – snak i den helt store telefon – Den kan læses her. Meget er sket siden. Du kan klikke her for sidste nyt i sagen..