Telia klar med Play-konkurrent – prøv den gratis 24 timer
To år efter, at TDC satte dagsordenen med gratis musik for egne kunder kommer første telekonkurrent – Telia – med et modspil. Det skriver musiksitet Bandbase.
Bundet på hænder og fødder
Telia kalder sit nye udspil for "Fri Musik", men faktisk er musikken ikke særligt fri.
Tjenesten kræver et abonnement, som koster 79 kroner om måneden – men til gengæld er tilgængeligt for andre end teleselskabets egne kunder.
Desuden er musikken DRM-beskyttet, så man ikke kan kopiere den over på andre afspillere end den pc, den er downloadet på.
DRM-beskyttelsen forhindrer også, at man kan brænde en cd, og den sørger for, at musikken ikke kan spilles, hvis abonnementet hører op.
5 millioner sange
Numrene kan dog downloades gratis til ens mobiltelefon, anfører Telia.
"Fri Musik" indeholder cirka fem millioner musisknumre – omtrent det samme som TDC Play.
Ifølge Bandbase er Telia-modellen meget tilsvarende den, som det danske firma TouchDiva er i gang med at markedsføre.
TouchDiva kræver dog, at man anskaffer en stationær afspiller til 6.000 kroner.
Telia tilbyder gratis tjek af “Fri Musik” i 24 timer.