Telia nu også med på lavprisbølgen
Med Telia Comfort får mobilkunderne et traditionelt abonnement til priser, der matcher de billige internetbaserede tank-selv løsninger på markedet. Men uden tank-selv bøvl, idet betalingen sker via PBS.
Endda på to måder:
Enten som Telia Comfort, hvor en mobiltelefon ikke er inkluderet i abonnementet:
0 kr. i abonnement, 85 øre i minuttet og 20 øre for en SMS.
Eller som Telia Comfort, hvor en mobiltelefon er inkluderet i abonnementet:
Du betaler 99 kr. per måned de første seks måneder. Herefter 0 kr. i abonnement. Minutprisen er 85 øre og en SMS koster 20 øre.
Priserne på Telias seneste mobilprodukt matcher de billige internetbaserede produkter på det danske marked. Men med Telia Comfort slipper forbrugeren for besværet med selv at skulle tanke op på nettet – og dermed også for risikoen for at løbe tør på det forkerte tidspunkt. I stedet sker betalingen automatisk via PBS. Hermed kan Telia tilbyde billig mobiltelefoni men med et traditionelt abonne-ment og alle de gængse services såsom MMS, WAP og GPRS og desuden mulighed for at bruge telefonen i udlandet. Der er et minimumsforbrug på 25 kr. per måned.
– Telia skal som udfordrer på markedet hele tiden holde særligt øje med kundernes konkrete behov med henblik på at skabe enkle og attraktive produkter. Med Telia Comfort tilgodeser vi behovet for nem og enkel mobiltelefoni – oven i købet med et 0 kroners abonnement, der indeholder alle de ser-vices, som mange danskere bruger i hverdagen. Telia Comfort er desuden et godt supplement til Telia Xpress, der med SMS til 0 kr. især tilgodeser de kunder, som SMS’er meget, udtaler Jesper Brøckner, adm. direktør i Telia Mobile.
Det nye produkt bliver skudt ud over disken hos forhandlerne landet over i dag, og bliver bakket op af en stor landsdækkende kampagne.
Fortællingen går videre
Fortællingen sluttede absolut ikke her. Redaktionen kunne ikke slippe temaet. 30/11/1999 gik redaktionen videre og publicerede et indlæg omkring emnet Telia: Tal så meget du vil for 400 kroner – Klik her og læs historien.. Meget er sket siden. Du kan klikke her for seneste nyt om sagen..