Telia: Over halvdelen af danskerne nu dækket af LTE
Brugere i yderligere 69 byer får i dag adgang til LTE-netværk hos Telia. Det betyder at Telia nu dækker over halvdelen af alle danskerne med LTE-netværk, der giver op til 10 gange højere hastigheder end det eksisterende 3G-signal.
Tidligere har netværket kun været tilgængeligt i fire af landets største byer, men med dagens lancering dækker Telia nu 73 danske byer. Fra Telias side lover man at 75 procent af danskerne vil være dækket inden årets udgang.
Telia anbefaler at benytte en LTE-dongle for at udnytte LTE-netværket optimalt. Frem til den 13. november har Telia nedsat priserne på deres LTE-dataabonnement, så det koster halv pris – 199 kr. om måneden.