Telia Recycle – få penge for din gamle mobil til at købe ny
Hvis du går ned i din lokale Telia-butik med din gamle mobiltelefon, så vil Telia fremover vurdere værdien af den og tilbyde dig et beløb til køb af en ny mobil eller tilbehør. Telia har nemlig introduceret Telia Recycle, der vil tilbyde mobilejere at skille sig forsvarligt af med deres gamle mobil og altså samtidig tjene en skilling – det er dog penge, der skal bruges til køb af mobil eller tilbehør hos Telia, man får ikke pengene i hånden.
Få op til 3.000 kroner for din gamle mobil
I følge Telia smider danskerne i gennemsnit 24 kilo elektronik ud om året, og kun halvdelen bliver afleveret på et sted, hvor det bliver genanvendt eller destrueret på forsvarlig vis. En del af den elektronik, er mobiltelefoner.
Hvis du går ned i din lokale Telia-butik med din gamle mobiltelefon, så vil Telia vurdere værdien, og tilbyde dig et beløb til køb af en ny mobil eller tilbehør. Afhængig af model, alder og stand vil man blive tiolbudt fra 20 kroner og op til mere end 3.000 kroner. I forbindelse med lanceringen og frem til 21. juli giver Telia minimum 1.000 kr for gamle, fungerende og ikke-skadede iPhones.
Telia samarbejder med virksomhederne Redeem og Replace og de undersøger, om produkterne kan repareres og videresælges. I gennemsnit kan 95 procent af telefonerne repareres og gensælges – mens de sidste 5 procent, som ikke kan repareres, bliver skilt ad, hvorefter komponenter og råmaterialer bliver genbrugt.
Telias certificerede samarbejdspartnere garanterer desuden, at al data på din mobil slettes mere effektivt, end du selv vil kunne gøre det, når du for eksempel afleverer mobilen på en genbrugsstation.
Se også: Find priser på de bedste mobiltelefoner
CO2 udledning på nul i 2030
De senere år har Telia set en tendens til, at danskerne køber dyrere smartphones, som vi til gengæld beholder længere end tidligere. En mobiltelefon typisk kan bruges i fire til fem år, hvis man passer godt på den. Det giver god mening både for miljøet og pengepungen.
Telia Company har som mål i 2030 at udlede nul CO2 og det, forklarer de, er Telia Recycle et godt eksempel på.
Se også: Nyheder om Telia
Fortsættelsen:
Sagens videre forløb om emnet. Steen Jørgensen gik videre med sagen. d. 28/6/2019 fulgte vi historien op med artiklen om Nu er 3 større end Telia i Danmark – Følg den videre udvikling her. Der er stadig liv i emnet. Læs seneste nyt om Telia..