Telia snart klar med EDGE
I sidste uge kunne man læse i Jyllands-Posten at Telia er i fuld gang med at pille Orange-nettet ned. Et net, der tidligere er kåret til Danmarks bedste net.
En artikel, der sammen med et spørgsmål fra en læser til Mobils brevkasse i BT i torsdags får Telia-direktøren på banen:
– Vi agter ikke at lukke et velfungerende netværk. Vi kombinerer det bedste fra de to netværk til et endnu bedre netværk, forklarer Jesper Brøckner til Mobil.
– Samtidig opgraderer vi nettet til at tage i mod 700.000 nye kunder. Der bliver således masser af kapacitet.
– Til gengæld er det rigtigt, at vi udskifter teknologien på tidligere Orange positioner til en forbedret teknologi fra Ericsson og lukker ned, hvor der i forvejen er dobbeltdækning, forklarer han. Det skyldes at vi med den forbedrede Ericsson teknologi vil kunne tilbyde EDGE allerede fra i år – landsdækkende vel at mærke!
Steder hvor Orange kun har dækket, og hvor Telias dækning ikke har været optimalt, sættes der efter Mobils oplysninger nyt Telia udstyr op i stedet for det Orange-udstyr, der pilles ned.
– Vi betaler ikke mange penge for at byde vores kunder velkommen med dårligere dækning. Vi er trods alt købmænd, der lever af tilfredse kunder, slutter Jesper Brøckner.
Seneste nyt om Telia
Siden vi publicerede denne historie er der kommet nyt om sagen. Redaktionen kørte videre med bolden. Allerede d. 30/11/1999 bragte vi nyt i sagen med sagen om Telia snart klar med EDGE – Artiklen kan du læse her her. Seneste højaktuelle stof om “Telia” finder du i denne spalte..