Telia tilbyder ny mail-tjeneste
Telias nye tjeneste Mobil Mail skal give en smule luftrum til de mange stressede på erhvervsmarkedet. Ved hjælp af tjenesten er det nemlig muligt at være opdaterede hele tiden, så man ikke føler man går glip af noget.
Mobil Mail synkroniserer automatisk med Microsoft Outlook, så man får alle de nyeste opdateringer med. Så når man har læst en mail på mobilen, bliver mailen også markeret som læst på computeren. Det vil sige, at det er muligt at bruge sin tid i taxa’en, toget eller andet på at tjekke mails.
Det sidste år har Telia sat stort fokus på erhvervsmarkedet med blandt andet specielle priser på mobilt bredbånd og aftale med Dell om integrering af mobilt netværkskort. Desuden har Telias kundeservice fået en del medarbejdere direkte henvendt til erhvervsprodukter.
For at kunne benytte Telia Mobil Mail skal virksomheden have Microsoft Exchange Server 2000 eller 2003 eller en Hosted Exchange. Prisen vil blive på 99 kroner om måneden ekskl. moms, og gælder altså kun én bruger.