Telia TV mister populære sportskanaler
Telias tv-aftale med Discovery Networks udløb i går den 2. marts og det er ikke lykkedes at få en ny aftale på plads trods forhandlinger gennem de seneste måneder, oplyser Telia. Telia TV fungerer via en app, der gør det muligt at se tv på mobil, computer eller tablet. Det er også muligt at se Telia TV i hjemmet via en tv-boks, Chromecast, Apple TV eller Apple Airplay, men altså ikke kanaler fra Discovery Networks fremover.
Telia TV mister populære sportskanaler
Det medfører en række ændringer i programsammensætningen hos Telia TV fra i dag, hvor kanalerne Kanal 4, Kanal 5, 6’eren, Canal 9, Eurosport 1+2, Discovery Channel, Discovery ID, Discovery Science, Animal Planet og TLC bliver erstattet med de tre tv-pakker 4ONE, 4MORE og 4ALL, der indeholder henholdsvis 16, 26 og 43 kanaler, der alle har mulighed for tilvalg af ekstra kanaler.
Afhængig af kanalpakke og eventuelle tilvalg, får Telias tv-kunder fremover mulighed for at se kanaler som CMore Stars, CMore First, CMore Hits, CMore Series med film, serier, børne- og dokumentarprogrammer.
Discovery Networks kanaler har rettigheder til mange store og små sportsbegivenheder og umiddelbart ser det altså ikke ud til, at kanaler bliver erstattet af andre lignende kanaler.
Se også: Telia TV giver adgang til La Liga, Serie A og MLS
Telia glade for at kunne tilbyde nye kanaler
Sine Smith Jensen, Director of Commercial Management i Telia, forklarer, at de er glade for at kunne introducere en række nye kanaler til deres tv-kunder, nu hvor de ikke har kunnet nå til enighed med Discovery Networks om en aftale for de kommende år.
“Vi kan dog ikke udelukke, at vi på et senere tidspunkt vil genintroducere nogle af kanalerne fra Discovery Networks. Det danske tv-marked er i konstant udvikling, og vi vurderer derfor løbende, hvordan vi sikrer et attraktivt prissat tv-produkt med relevant underholdning og gode oplevelser til vores kunder.”
Se også: Sammenlign priser på Telias abonnementer
Discovery Networks også droppet af YouSee
Discovery Networks har i det hele taget udfordringer med at få forhandlet aftaler på plads med de danske tv-udbydere. Sidste år fyldte det meget i medierne, da YouSee også mistede rettighederne til Discovery Networks kanaler efter mislykkede forhandlinger.
Se også: Nyheder om Telia
Det videre forløb i sagen
Siden vi publicerede denne nyhedsartikel er der kommet nyt i sagen. Steen Jørgensen gik et skridt videre. 16/12/2019 fulgte vi op med et indlæg omkring Telia klar med eSIM til alle kompatible telefoner – Klik her for at gå til artiklen.. Emnet dækkes fortløbende af redaktionen. Aktuelle nyheder om Telia finder du her. .