Telia varsler 1.200 fyringer
Som en del af Telias effektiviseringsplaner vil Telia reducere antallet af ansatte i Sverige og Finland med 2.900 personer i løbet af 2008 og 2009. To tredjedele af fyringsrunderne kommer til at ramme Telia-ansatte i Sverige, ifølge en pressemeddelelse fra firmaet.
Derfor har Telia netop varslet, at 1.200 Telia-ansatte i Sverige nu bliver fyret. Telia oplyser, at de forventer at opnå en besparelse på 5 milliarder svenske kroner, det der svarer til cirka 3,5 milliarder danske kroner, gennem de bebudede fyringer.
Pressemeddelelsen nævner intet om, at fyringsrunden vil ramme danske Telia-ansatte.