Telmore på vej mod overskud på bundlinien

Telmore på vej mod overskud på bundlinien

– Vi har kun ni måneder på bagen, og er i sagens natur stadig et mindre selskab. Men kombinationen af et hastigt stigende antal kunder og kundernes forbrug markerer, at Telmore-konceptet er en klar succes, siger Telmores direktør Frank Rasmussen.

Telmores produktionstal er i følge selskabet selv yderst tilfredsstillende, ligesom selskabet har en stigende to-cifret vækstrate hver måned. Kunderne strømmer med andre ord hurtigere ind, end de fleste havde forudset. Teamet bag Telmore har således bevist, at der er albuerum til iværksættere med ildsjæl og initiativ.

– Ikke nok med at vi konstant har en markant kundetilgang, vores kunder følger samtidig med på forbrugssiden. Både antallet af minutter og SMS-beskeder ligger over budgetter og branchegennemsnit. Udviklingen betyder, at vi forventer positiv drift enten ved slutningen af året, eller i første kvartal af 2002, fortsætter Frank Rasmussen.