Telmore lancerer nyt univers med “Mere end snak”
Med “Mere end snak”, hentyder Telmore naturligvis til alle de ting, man kan bruge sin mobil til og ikke mindst alle de tjenester, som Telmore tilbyder med Telmore Play, der kom i sommeren 2014. Blandt de 13 tjenester, der er med i Telmore Play finder vi blandt andet HBO Nordic, Cmore, Minbio, Mofibo, Euroman, Gastro og Telmore Musik – alt sammen tjenester, der kan benyttes på mobiltelefoner, tablets og computere.
Med Telmore Play ønskede Telmore at tilbyde andet end tale, SMS og data og blev allerede den gang et teleselskab, der tilbyder andet end snak.
Se også: Mobilabonnementer med tjenester og fordele
Tale er kun 5. mest benyttede funktion på mobiltelefoner
Telmore forklarer, at tale kun er den femte-mest brugte funktion blandt smartphone-ejere, mens sådan noget som at tjekke Facebook, nyheder og streamer musik og film i stigende grad benyttes mere og mere.
Og det er dette forbrugsmønster, Telmore nu ønsker at imødekomme med deres nye univers.
”Vi skal være det mobilselskab, der forstår vores kunder og deres nye og hastigt udviklende mobile adfærd. Med vores nye tilgang til markedet sætter vi fokus på, at selvom vi er et mobilselskab, så opfører vi os ikke som et. Vi opfører os ligesom vores kunder. Vi ved godt, at danskerne bruger deres telefon til mere end at snakke i. De bruger den til næsten alt, og det skal vores kommunikation også afspejle”, forklarer Marc Østerskov, der er marketingchef for Telmore, og fortsætter:
Se også: Telmore Play er bedste familieabonnement
“Vi har selvfølgelig ikke glemt, at man stadig bruger sin telefon til at snakke i, men den bliver altså også brugt til mere end snak. Og forhåbentlig vil de fleste danskere kunne genkende sig selv i flere af de brugssituationer, som vi nu tager udgangspunkt i”.