Telmore: TDC sinker mobilnummerflyt

Telmore: TDC sinker mobilnummerflyt

Det frie operatørvalg, med mulighed for at flytte sit nummer med, kan give store skred i kundemassen, og Telmore bliver ét af kundernes foretrukne selskaber, viser en analyse.

-Efter flere forhandlinger tegner der sig et billede af TDCs træghed i samarbejdet om nummerportabilitet. Vi skal have en del praktiske ting på plads inden 1. juli, og der er nu mindre ned én måned til den dato, fortæller dirktør Frank Rasmussen.

I den forbindelse skal TDC, ifølge Telmore assistere og medvirke til, at alt er på plads.

– Det er i dette samarbejde, at vi møder stor træghed og til tider modvilje til at efterkomme vores behov. TDC har haft flere år til at forberede nummerportabiliteten, og derfor er det ikke acceptabelt, at vi ikke kan få de informationer vi skal bruge, siger Telmores direktør Frank Rasmussen.

En undersøgelse blandt magasinet Mobils læsere har fastslået, at der kan forventes en regulær jordskredsbevægelse i kundernes tilhørsforhold til mobilselskaberne. Telmore er, i følge analysen, selskabet med den højeste kundetilfredshed og det foretrukne selskab at skifte til.

-Det er ganske uacceptabelt at det tager så lang tid at få gennemført almindelige praktiske forberedelser, og man kunne få den tanke, at TDC ikke ser, at vi er klar med nummerportablitet 1. juli. Telmore skal og vil være klar til nummerportabilitet fra første dag, det forventer vores kunder og derfor vil vi fortsætte arbejdet for at få alle detaljer på plads, siger Frank Rasmussen.

Det har endnu ikket været muligt at få en kommentar fra TDC.