Telmore vil være med til at øge online-handlen på mobilområdet

I forbindelse med lanceringen af Telmore nye netbutik, spås det, at endnu større andele af mobilhandlen fremover vil ske via nettet.

Telmore vil være med til at øge online-handlen på mobilområdet

Allan Christiansen, administrerende direktør for Telmore, slår fast, at onlinehandlen allerede er steget betragteligt over de seneste år, hvilken blandt andet kan aflæses via en 40 procents stigning i dankortbetalinger via PBS fra 2007 til 2008. Men hos Telmore er man sikre på, at onlinehandlen vil opleve yderligere kraftige stigninger over de kommende år, og blandt andet derfor har man satset hårdt på den nye netbutik.

Butikken, som netop åbnede for en uges tid siden, skal forsøge at give kunderne mere fleksibilitet end de ville få i den virkelige verdens butikker. Derfor vil Telmore især forsøge at lokke kunder til med slogans om valgfrihed og personlige behov.

Det personlige og valgfri består blandt andet i, at kunderne i den nye butik selv kan bestemme, om de vil købe deres telefoner med eller uden "håndjern", hvad deres minimumsforbrug skal være og så videre.

På lidt længere sigt er det også meningen, at kunderne skal kunne anmelde butikkens produkter online, således at andre kunder kan få glæde af vurderingerne. Et tiltag, der umiddelbart lyder som noget, der blandt andet også er kendt fra Apples App Store.