Test af blodsukkermåler med Bluetooth

Wireless Smart Gluco-monitoring System - Ihealthlabs blodsukkermåler er en god idé, selvom udførelsen halter lidt. Test af blodsukkermåler med Bluetooth.

Test af blodsukkermåler med Bluetooth

For folk med visse typer diabetes, er tjek på blodsukkeret en del af hverdagen. At kunne få de præcise tal ind sammen med data om, hvordan du har spist eller taget anden medicin i en app, er et rigtig godt initiativ. Ihealths blodsukkermåler gør et rigtig godt stykke arbejde på den front, men der er et par ting, der halter.

At koble sig op og foretage de indledende test for at se, om maskineriet fungerer, er forholdsvis let. Det med forudsætning af, at du følger instruktionerne i appen og ikke dem i manualen, eftersom de er ret forskellige.

 

Et par mærkelige ting

Uanset om du tester maskinen med medfølgende testvæske, eller om du udfører en rigtig test, skal du hver gang scanne en QR-kode på dåsen med teststicks, så appen skal kunne holde styr på, hvor mange du har tilbage.

En standarddåse indeholder 25 teststicks, men testdåsen, der følger med pakken, indeholder 10. Det tager appen derimod ikke hensyn til, men tror gladelig, at det er en dåse med 25 sticks, der bliver brugt, hvilket er lidt tosset.

De tosserier er dog de eneste fejl, vi finder ved Ihealths blodsukkermåler (eller ja, iPhone-appen måler i mg/del, mens Android-appen måler i mg/L, men det er let at ændre på).

De er selvfølgelig til at arbejde sig uden om relativt let, men at de er der, gør, at troværdigheden får et knæk, og at den ældre målgruppe, Ihealth henvender sig til, hvis vi skal tro pressebillederne, næppe vil synes, at den nye teknik gør tingene lettere.

Bortset fra det fungerer denne enhed faktisk bedre end Ihealths andre sundhedsapparater i forhold til Bluetooth-koblingen. Maskinen kan foretage målinger uden appen, hvis det er nødvendigt, og viser så tallet på det indbyggede display (og gemmer det til fremtidig synkronisering, selvfølgelig), og alle apparater til målingen kan være i den medfølgende taske. Ganske enkelt ikke rigtig noget at klage over.

Burde være smartere koblet op til andre apparater

Noget, der derimod er lidt trist, er, at der er vandtætte skodder mellem appen til blodsukkermåling og appen til Ihealths andre sundhedsapparater. Vi forstår fidusen ved at holde denne type data separat i visse tilfælde, men at i en og samme app at kunne se sammenhænge mellem motion, vægt, blodtryk og blodtal er vel ikke en helt tåbeligt? Har du en iPhone, kan du få al data samlet i Apples sundheds-app, men det er også en af de få delingsmuligheder uden en datafil via mail.

Det er helt enkelt et godt og velfungerende apparat, med et par idiotiske småproblemer, der ikke burde være der.

 

Ihealth Wireless Smart Gluco-monitoring System

Passer til: iOS, Android
Opkobling: Bluetooth
Størrelse: 90 x 34,5 x 19 mm
Pris: ca. 260 kroner (måleren), ca. 120 kroner (50 teststicks), ca. 45 kroner (50 nåle)
Karakter: 7/10