Test af HBO Nordic – Masser af suveræne tv-serier

HBO Nordic giver adgang til mange roste og rigtig gode tv-serier. Læs test af HBO Nordic og se, om streaming tjenesten til film og tv-serier er pengene værd.

Test af HBO Nordic – Masser af suveræne tv-serier

HBO er selskabet bag dyre succes-serier som ”The Sopranos”, ”Sex & the City”, ”Rome” og ”Game of Thrones”. Læs vores test af HBO Nordic og se, om indhold, brugeroplevelse og pris går hånd i hånd.

 

Test af HBO Nordic – serier mange steder fra

HBO producerer ikke lige så mange serier parallelt som Netflix, men via HBO Nordic kan man også se flere serier fra Starz, Showtime og NBC kort efter verdenspremieren. Der er mange ekstremt populære tv-serier om The Walking Dead, Madmen, Boardwalk Empire og True Detective.

Stort set alle sæsoner af gamle HBO-serier fra 90erne og frem er tilgængelige, men der er ingen børneprogrammer, og filmudbuddet er mindre end hos Netflix, C More og Viaplay.

Se også: Danmarks bedste mobilabonnement til familier?

Test af HBO Nordic – Chromecast og Airplay

HBO Nordic findes til både iOS og Android og begynder også at findes til TV-apparaternes indbyggede apps.

HBO manglede længe understøttelse af Chromecast og Airplay, men det blev ordnet i foråret, så tjenesten nu fungerer godt på både stor og lille skærm.

Se også: Store mobiltelefoner der er gode til tv-serier 

Test af HBO Nordic – sådan er appen

Appen er rigtig flot, men man falder hurtigt over ting, der kunne være bedre. Der er ikke nogen simpel måde, hvorpå man kan markere, hvilke afsnit man har set, og HBO lister altid det nyeste afsnit først, så vil man se en serie fra starten, virker det måske lidt bagvendt, og man skal bladre rigtig meget.

Søgefunktionen leder kun blandt titlerne, og der er meget lidt information og metadata i kataloget. Beskrivelsen af en serie er sjældent længere end 3-4 linjer, og der er ikke mulighed for at klikke sig videre til flere titler fra samme instruktør, at få tips om lignende serier eller at søge efter favoritskuespillerne.

Max fem enheder kan logge ind på samme konto, men webindlogninger fra computeren tæller ikke, og det er let at fjerne en gammel enhed via kontoindstillingerne.

test af hbo nordic test af hbo nordic test af hbo nordic test af hbo nordic

Se også: Videostreaming suger meget data – her er de bedste dataabonnementer

Test af HBO Nordic – prisen

HBO Nordic retter sig mod seere, der ved, hvad de leder efter, og når man først har fået gang i en afspilning, er kvaliteten udmærket med HD på alle platforme og brugerfladen er let at gå til. Der er enorme mængder af indhold af høj kvalitet og til 79 kroner får man virkelig meget for pengene med HBO Nordic.

Det er gratis at teste HBO Nordic i en måned, og der er kun en type abonnement – til de 79 kroner om måneden inklusiv HD-materiale.

Man kan se på to forskellige programmer samtidig via samme konto.

 

Plus: Hurtige premierer. Høj billedkvalitet.

Minus: Få film

Pris for HBO Nordic: 79 kroner / måned

Fungerer på: PC, Mac, iPhone, iPad, iPod Touch, Android, TV og Xbox 360. Fungerer også med Chromecast og Airplay.

 

Karakter for HBO Nordic

Udbud: 4/5
Lyd- og billedkvalitet: 5/5
Fleksibilitet: 4/5
Funktioner: 3/5
Brugeroplevelse: 5/5
Total: 21/25

mobil anbefaler logo

 

Læs også:

Test af Netflix

Test af Viaplay

Test af C more