Test af Libratone Zipp 2 – Fremragende lyd og nye praktiske muligheder

Libratone Zipp 2 har klassisk aflangt og afrundet Zipp-design kombineret med god lyd og nogle gode forbedringer. Test af Libratone Zipp 2.

Test af Libratone Zipp 2 – Fremragende lyd og nye praktiske muligheder

Libratone er på kort tid blevet lidt af en højtaler-darling og har blandt andet Made for Google-prædikat, hvor Google sørger for ekstra eksponering og Libratones nye Zipp 2 understøtter også AirPlay 2 og Amazon Alexa og har stadig rigtig god lyd.

Læs vores test af den nye bluetooth højtaler Libratone Zipp 2 herunder.

 

Test Libratone Zipp 2

Design

Libratone fik på rekordtid præsenteret et genkendeligt design, der både er pænt og som også stikker ud. Jeg kan godt lidt det aflange og afrunde format på Zipp 2, der gør, at den kan stå de fleste steder og falder godt ind i omgivelserne i hjemmet.

Ikke alle er lige begejstrede for lynlåsen på den nederste del, men det giver den i hvert fald et karakteristisk look. Designmæssigt er der ikke sket det store i forhold til forgængeren – den ligner faktisk sig selv. Jeg kan godt lide stofmaterialet, der kan skiftes ud, hvis man vil have en anden farve. Det er årsagen til lynlåsen.

Hanken i læder giver også højtaleren sit eget look og det er også praktisk med hanken, når man bærer rundt på den eller tager den med i for eksempel haven eller værkstedet, hvor den så kan hænge på en gren, en søm eller lignende.

Se også: Mobilabonnementer med musik – spar mange penge

 

Lyd

Libratone Zipp 2 er udstyret med Libratones 360 FullRoom lyd, der forsøger at give en fyldig og rig lyd i alle retninger, uanset hvor du befinder dig i forhold til højttaleren. Det er muligt at koble hele 10 højttalere sammen i et eller flere rum med AirPlay 2 eller SoundSpace Link.

Lyden er rigtig god – der er virkelig god bund i bassen og der er mange gode detaljer i lydfladen. Bedst er lyden fra omkring 30-40 procent lydstyrke, hvor jeg virkelig føler at lyden bliver gengivet helt som den skal. Man kan skrue rigtig højt op for lyden og stadig få god lydkvalitet.

En smart detalje er, at man manuelt kan indstille højtaleren til at give den bedste lyd i forhold til omgivelserne. I lille rum kan den sfspille musikken, så den lyder bedst her – tager du den uden for haven med masser af plads omkring højtaleren kan du så indstille den til at give den bedste lyd i de omgivelser. Det virker faktisk godt og er hørbart.

Det er muligt at gemme op til fem afspilningslister eller radiostationer, som kan afspilles med en enkelt berøring på højttaleren.

Se også: Bedste multirums højtalere

 

Batteri

Libratone lover 12 timers batterilevetid på én opladning. Egentlig virker det som lidt lidt for så stor en højtaler, hvor man tænker, der godt kunne findes plads til et virkelig massivt batteri, men det vil nok gå ud over vægten og andre ting.

12 timers lyd på farten er da også rigeligt i langt de fleste situationer. En fordel ved Zipp 2 sammenlignet med for eksempel Google Home er altså, at den har indbygget genopladeligt batteri, så man kan tage den med på farten – den mulighed har man ikke med Google Home, der kræver adgang til strømstik.

 

Funktioner og opkobling

Zipp 2 er den første Libratone-højttaler, der er udstyret med stemmestyringsassistenten Alexa fra Amazon. Amazons Alexa gør det muligt at give kommandoer gennem højtalerne og styre alt lige fra din musik, smart home-produkter, tjekke vejret og meget mere. Ulempen er, at Alexa ikke fungerer på dansk, så du skal give kommandoer på engelsk.

Det fungerer sådan set udmærket, selvom det godt nok er rarere at tale dansk til for eksempel Assistant i Google Home.

Libratone Zipp 2 kan kobles op til nettet via WiFi og til mobiltelefoner via Blueetooth. Det mest praktiske er dog helt klart at benytte sig af wifi. Det er også muligt at afspille musik via USB-stik. Det lyder naturligvis oldnordisk, men kan være praktisk på farten, hvor man måske ikke har adgang nettet. Multirumsfunktionen og integrationen af AirPlay 2 er god, da man på den måde kan afspille forskellig musik i forskellige rum.

Se også: Priser på bluetooth højtalere

 

Pris og konklusion

Libratone Zipp 2 har en pris på 2.399 kroner. Er det en høj pris? Man kan finde andre billigere alternativer, men kombinationen af design, lyd, batteritid og funktioner er svær at finde til denne pris på andre enheder. Eneste ting, jeg ærgrer mig lidt over er, at den ikke understøtter Google Assistant i stedet for Amazon Alexa – eller at man kunne vælge mellem begge.

Pris: 2.399 kroner

Karakter: 9/10

Se også: Guide til de bedste bærbare højtalere