Test af Skullcandy Crusher ANC – høj komfort, voldsomt voldsom bas

Test af Skullcandy Crusher ANC - komforten er rigtig god og lyden kan blive god, men batteritiden er middel og den aktive støjreducering ikke så effektiv.

Test af Skullcandy Crusher ANC – høj komfort, voldsomt voldsom bas

Test af Skullcandy Crusher ANC: Headset-markedet er endnu mere overrendt af produkter end mobilmarkedet og det kan være svært for alvor at skille sig ud. Skullcandy har dog fundet en fin lille indgang til kundernes opmærksomhed med deres ekstra fokus på at levere unik basstyring – vellykket eller ej. Det nye Skullcandy Crusher ANC tilbyder voldsom – også for voldsom – bas og kommer ellers med aktiv støjreducering, særlig lydindstilling tilpasset din hørelse samt Tile tracker.

 

Test og anmdeldelse af Skullcandy Crusher ANC

Design

Skullcandy Crusher ANC er lavet i en blanding af metal, plastik og kunstig læder. Det gør dem pænt lette og de sidder behageligt og godt på hovedet og ikke mindst om ørene. Der er tale om et over ear headset, hvor ørekopperne slutter rundt om ørene.

Der er tale om et generelt pænt og velbygget headset, der dog samtidig er noget anonymt i den sorte version, vi har fået til test. Den røde variant ser til gengæld rigtig lækker ud. Headsettet kan foldes sammen, så det ikke fylder så meget i tasken.

skullcandy crusher anc test pris

Selvom touch-styring på ørekopperne er praktiske i brug, så er knapperne tilpas store på Skullcandy Crusher ANC til, at det fungerer fint også. Særligt bas-knappen, Sensory Bass, er stor og let at styre. På højre ørekop sidder knapper til at styre lyd, musik og der er også USB-C- og 3,5mm jack-indgang. Det er dejligt med USB-C oplader, da man så kan man bruge samme oplader som til mobilen. De fleste nyere telefoner kommer med USB-C opladning.

Der følger også en fin lille ledning med, hvis man løber tør for strøm.

 

Lyd

Skullcrusher Crusher ANC har den ekstra basindstilling, Sensory Bass, direkte på headsettet som en af to særlige funktioner, når vi taler lyd. På maksimal styrke er bassen dog for voldsom og headsettet ryster faktisk med bassen på 100 procent. Det lyder dog ikke for godt på maksimal bas-styrke, men den bliver rigtig god på omkring 20-30 procent styrke – det afhænger lidt af musikgenren. Så giver den noget ekstra fylde til musikken uden, at det ellers går ud over de andre frekvenser og detaljer i lyden.

En anden rigtig god og brugbar funktion er den særlige lydindstilling, man kan lave med appen. Man skal bruge 4-5 minutter på en lille høretest for at opbygge den perfekte lydindstilling til ens øre og hørelse. For undertegnede giver denne indstilling betydeligt bedre lyd end med standardindstilling, så køber man Skullcandy Crusher ANC, er det bare med at få det testet af.

skullcandy crusher anc test pris

Se også: Mobiltelefoni med musik

 

Batteritid

Batteritiden oplyses til at være 24 timer, hvilket sådan set er fint nok, men det er med Sensory Bass på minimum-styrke. Med bassen på cirka 25-30 procent ligger batteritiden på 19-20 timer.

Det er isoleret set heller ikke dårligt, men til prisen er der bedre alternativer på batterifronten.

Se også: Test af de bedste høretelefoner

 

Funktioner

Udover den særlige bas-funktion og den rigtig gode og brugbare mulighed for at tilpasse lyden til ens ører og hørelse, så er der også aktiv strøjreducering. Baggrundssnak, computertaster der bliver banket løs på, motorbrummen i en bil og lignende lavfrekvenslyde klarer den okay, men er ikke blandt de bedste på markedet på den front. Særligt susen, når jeg cykler, er en stor udfordring for headsettet.

Det havde også været fint, hvis der var mulighed for at justere graden af støjreduceringen, så den kan tilpasses omgivelserne.

Når man for eksempel flyver, så bruger jeg ofte headset med aktiv støjreducering uden at afspille musik, men uden lyd kan man spore en svagt hvislende lyd.

En lille fiks ekstra funktion er den integrerede Tile tracker, der kan benyttes til at finde headsettet, hvis du mister det.

Se også: Priser på bluetooth headset

 

Konklusion og pris

Skullcandy Crusher ANC har en vejledende pris på 2.299 kroner og det er naturligvis mange penge at bruge på et headset. Jeg er meget tilfreds med lyden, når jeg bruger min særlige lydprofil og sætter bassen rigtig, men det er ærgerligt med den susen, som den aktive støjreducering ikke rigtig gør noget ved, når man cykler.

Både vores egen B&O, Sony samt Bose har alternativer i samme prisleje, som jeg nok hellere vil anbefale, da de trods alt også leverer rigtig god lyd og har bedre styr på den aktive støjreducering.

Karakter: 7/10

Pris: 2.299 kroner

Se også: Test af headset