Test af Sony WCH20 – Qi trådløs oplader

Sony WCH20 er en fin og pålidelig Qi trådløs oplader, der fungerer godt i hverdagen. Se vores test af Sony WCH20.

Test af Sony WCH20 – Qi trådløs oplader

Trådløs opladning er ikke helt trådløst og det går ikke lynende hurtigt endnu, men derfor kan det faktisk alligevel være ganske praktisk. Test af den Qi trådløse oplader Sony WCH20.

Trådløs opladning mangler stadig det helt store gennembrud og det skyldes nok, at teknikken ikke er så trådløs, som man navnet på teknologien lægger op til og at det ikke går lynende hurtigt at lade op med trådløs opladning. Vi har fået en ny trådløs oplader ind på kontoret, nemlig Sony WCH20.

Se også: Priser på trådløse opladere

 

Test af den trådløse oplader Sony WCH20

Design

Den trådløse opladerstation WCH20 har et stille og roligt design, der passer ind på stort set alle skriveborde, natborde, køkkenborde og hvor man ellers kan finde på at have sin trådløs oplader.

Når man pakker den ud, skal man sætte en lille fod under selve opladeren, som telefonen står på. Man placerer bare opladeren med bagsiden mod opladerstationen og så går den automatisk i gang med at lade op. Det fungerer meget enkelt og intuitivt. Opladeren vejer 159 gram. Den er let have med, hvis man har en taske med sig – lige at stikke den i lommen på sommerjakken er ikke så praktisk.

Man kan placere telefonen både liggende og stående på den trådløse opladerstation, så man kan også se videoer, mens man oplader. Det er en klar fordel, at telefonen kan stå op og ikke skal ligge fladt ned på opladeren.

Sony WCH20 wireless charger test

 

Strøm og hastighed

Sony WCH20 har en udgangseffekt på op til 9W, hvilket på papiret er rigtig fint, men man kan nu ikke lade telefonen vildt hurtigt op. Sony Xperia XZ2 tog 1 time om at lade op fra 0-50 procent.

Skal du oplade i en fart, er det bedre at bruge en almindelig oplader, men sidder du på kontoret eller bare trisser rundt derhjemme, så fungerer det rigtig fint at lade op på denne måde.

Man skal som med alle andre trådløse opladere koble selve opladerstationen til et strømstik og telefonen skal placeres på stationen – man kan ikke bare lægge telefonen et par meget fra stationen, hvis man vil oplade. Alle telefoner, der understøtter det trådløse opladningsformat Qi, kan bruges med Sony WCH20.

Se også: Mobiltelefoner med hurtig opladning

 

Konklusion og pris på Sony WCH20

Sonys trådløse opladerstation WCH20 har en pris fra 549 kroner. Det gør, at den ikke hører til i den billige ende, men den er velbygget og pæn og virker uhyre pålidelig i dagligdagen.

Se også: Test af tilbehør