Test af Soundliving Explorer – godt trådløst headset til prisen

Test af Soundliving Explorer - en billigt trådløst bluetooth headset der overrasker positivt på lyd, batteri og design.

Test af Soundliving Explorer – godt trådløst headset til prisen

Soundliving Explorer er et billigt trådløst over ear headset, der til prisen har rigtig fin kvalitet på lyd, design og batteritid. Test og anmeldelse af over ear bluetooth headsettet Soundliving Explorer.

 

Test og anmeldelse af Soundliving Explorer

 

Design

Soundliving Explorer har et ganske pænt design beklædt med stof lignende materiale på siderne af de to ørekopper og øverst på bøjlen. Ørekopperne er ellers af syntetisk læder, der er blødt og behageligt. De to stænger, der fører ned til hver ørekop er lavet af plastik og kan trækkes ud og justeres, så de passer til ens hoved.

Headsettet efterlader generelt et rigtig indtryk, når det gælder design og materialer, men man kan se, mærke og høre, at det er ikke er et headset til 3.000 kroner, når man trækker de to stænger frem og tilbage.

En anden anke kunne være, at headsettet ikke er fleksibelt – man kan ikke folde det sammen og let tage det med i en lille taske.

test anmeldelse smartliving explorer bluetooth headset test anmeldelse smartliving explorer bluetooth headset

Se også: Priser på trådløse bluetooth høretelefoner

 

Lyd

Lyden er naturligvis vigtig på et hvert headset, særligt på et headset som dette. Nu har jeg lige testet det glimrende bluetooth headset Beyerdynamic Aventho Wireless, som har fantastisk lyd og jeg testede Soundliving Explorer sideløbende med Beyerdynamic Aventho Wireless. Og nej, lyden er ikke lige så god, det ville også være underligt, da Beyerdynamic Aventho Wireless har en pris fra godt 3.000 kroner. Men lyden i Soundliving Explorer er stadigvæk rigtig god.

Der er en indbygget bass booster og den giver rigtig nok en dyb og fyldig lyd, som producenten selv forklarer. Der er god bund i musikken og jeg hører gode detaljer i høje og lave frekvenslag. Jeg er rigtig godt tilfreds med lyden i dette headset – særligt taget i betragtning, at det koster under 1.000 kroner.

Se også: Bedste trådløse bluetooth høretelefoner

 

Batteri

Explorer headsettet har en batteritid på op til 20 timer – det virker til at holde stik, dog afhænger det lidt af, hvor højt man spiller, men jeg oplever i hvert fald en batteritid, der nærmer sig de 20 timer på en opladning.

En god detalje er, at der er en batteri-indikator, hvor man kan se nuværende batteri-niveau, og altid være forbedredt så produktet ikke slukkes pludseligt.

Se også: Bedste true wireless headset

Funktioner

Det oplyses, at headsettet har en form for støjreducering. Headsettet udelukker faktisk en del baggrundsstøj, men der er ikke tale om decideret aktiv støjreducering. Jeg kan dog sagtens cykle i trafikken uden at blive genereret mærkbart af støj og uden at vigtige lyde fra for eksempel biler sorteres fra. Det er vigtigt at kunne orientere sig lydmæssigt i trafikken, selvom man lytter til musik og det kan jeg med dette headset.

Headsettet har indbygget mikrofon til samtaler og man kan besvare opkald direkte fra headsettet. Man kan skifte sang ved at trykke hurtig to gange og skrue op eller ned for lyden ed at trykke en gang på knapperne, der sidder på højre ørekop.

Det er ret svært at ramme dem i blinde, da de kun er meget svagt markeret, men når man finder dem, fungerer denne metode til at skifte sang og justere lysstyrken fint. Men knapperne burde være lettere at mærke med fingeren.

Headsettet parres i øvrigt med for eksempel mobilen ved at holde den synlige fysiske knap på højre ørekop nede et par sekunder – så aktiveres bluetooth-parring.

test anmeldelse smartliving explorer bluetooth headset

Se også: Bedste headset til fitness

 

Pris og konklusion

Soundliving Explorer er til prisen et rigtig godt køb. Det ser pænt ud, er behageligt at bruge over længere tid, har god batteritid og rigtig fin lyd. Prisen på 999 kroner gør headsettet til et godt alternativ til dyrere over ear bluetooth headset.

Karakter: 8/10

Pris: 999 kroner

mobil anbefaler

Se også: Guide til trådløse headset