Test af Bluetooth-headset: Skullcandy Inkd Wireless

Test af Bluetooth-headset: Skullcandy Ink'd Wireless er trådløst bluetooth headset af typen in ear med god lyd og fin batteritid. Se pris.

Test af Bluetooth-headset: Skullcandy Inkd Wireless

Skullcandy Ink’d Wireless er nyeste udgave af det, der skulle være det bedst sælgende headset hos Skullcandy nogenside.

Der er, som navnet indikerer, tale om et trådløst bluetooth-headset og er af typen in ear.

Designmæssigt har det den her bøjelige bøjle, der ligger rundt om halsen, nærmest som en slags halskæde. Jeg er ikke super fan af dette design, da ender har det med at hoppe og ned, når jeg løber med det – i hvert fald her om sommeren, hvor man ikke har så meget tøj på. Det har dog den fordel, at man lettere kan se knapperne og dermed også betjene det.

Den ene ende har tænd/sluk-knap samt volumen og midterknappen med dødningehovedet er en slags multifunktionsknap, der blandt andet kan bruges til at besvare opkald med. Det er også ved denne del af headsettet, man lader op med micro-USB.

skullcandy wireless ind'k skullcandy wireless ind'k

Se også: De bedste headset til træning

God lyd i Skullcandy Ink’d Wireless

Lyden er faktisk rigtig god, når ear-pluggene proppes helt ind i øret. Bassen er massiv og detaljerne i musikken er rigtig god og samtidig kan jeg skrue virkelig højt op for lyden uden at det går ud over lydkvaliteten. Så kan man lide denne type in ear headset, så får man rigtig god lyd til pengene.

Jeg bruger primært midt headset, når jeg løber eller cykler, og så er disse in ear høretelefoner grundlæggende ikke noget for mig. De lukker nemlig alt lyd fra omgivelserne ude og det gør dem ubehagelige at bruge, hvis man løber, hvor der er risiko for biler og cyklister. Jeg kan ganske enkelt ikke orientere mig sikkert nok, når jeg ikke høre noget, men kun se.

Se også: Mobilabonnementer med fri musik

Fin batteritid

Batteritiden oplyses at række til 8 timers afspilning, men det ser ud til at afhænge af, hvor højt man spiller. Jeg oplever dog en batteritid, der er ganske fin for sådan et headset som dette.

Prisen for Skullcandy Ink’d Wireless ligger fra 360 kroner.

Se også: Test af de bedste fitness trackere

 

Skullcandy Ink’d wireless

Karakter: 7/10

Pris: 360 kroner