“Test” Galaxy S5 allerede nu
Galaxy S5 Experience er en reklame-app fra Samsung rettet mod dem der er interesserede i producentens kommende topmodel. Appen findes til Android og kan hentes her.
I appen kan du se, hvordan kamerabrugerfladen ser ud og få et nærmere bekendtskab med de nye funktioner i S Health samt få lidt informationer om vandtætheden i Galaxy S5, om Gear og lignende dimser.
Historien melder ikke noget om, hvorvidt Samsung har forsøgt sig med en app til iOS, men det havde sikkert også været op af bakke med at få sådan en app godkendt hos Apple…
Samsung Galaxy S5 skulle blive sat til salg den 11. april, men du kan allerede nu forudbestille den hos flere af de danske operatører. Se priser for Galaxy S5 her.