Test: Garmin Forerunner 620 & 220
Løbeurets storhedstid er i visse aspekter passeret. De får hård konkurrence fra såvel smartphones med træningsapps, som deres kompagnoner blandt smarturene.
Der er dog stadig fordele ved et dedikeret løbeur i forhold til mobilen. Først og fremmest er batteritiden til optagelse af træningsrunder ofte betydeligt længere, og du kan indstille, hvor ofte data fra GPS’en skal hentes ind for yderligere at påvirke det hele.
Samtidig er GPS-chippen i løbeure stadig lidt mere præcise end de tilsvarende i de fleste mobiler, selvom forskellen stadig bliver mindre.
Dog er det sidste en forskel, som hverdagsmotionisten, altså den største målgruppe, næppe tillægger større betydning.
Garmin Forerunner 620
Garmin har med Forerunner 220 og topmodellen Forerunner 620 forsøgt at besvare spørgsmål om, hvorfor en smartphone-bruger i dag har brug for et separat løbeur, hvis ikke personen træner på eliteniveau. Garmins opskrift er helt enkelt at læsse funktioner på.
Basis er den samme hos begge ure, hvilket for Forerunner 220 betyder et stort skridt opad i forhold til forgængeren Forerunner 210. Begge ure har Bluetooth til kommunikation med mobilen (iOS lige nu, da Bluetooth 4.0 stadig ikke har den store understøttelse hos Android), en enklere farveskærm, accellerometer til løb indendørs, træningsplaner til at downloade og lignende.
Forerunner 620 motiverer den betydeligt højere pris med touch-skærm, mere præcise data over, hvordan dine løbetrin ser ud (ved hjælp af et nyt pulsbånd med indbygget skridttæller), Wi-Fi-opkobling og en hel del flere detaljefunktioner til eliteløbere.
Begge ure opdateres og henter lokalt GPS-data, når du tilslutter dem til en computer. Et skridt bagud denne gang er, at du skal tilslutte via kabel i stedet for i det mindste at få en valgmulighed i form af Bluetooth eller ANT+ (som du har fået i tidligere modeller ved hjælp af USB-adapter).
Med hentet GPS-data og mere moderne GPS-chip finder begge ure rigtig hurtigt satellitter, oftest på langt under et minut (men stadig ikke lige så hurtigt som en mobil, der har data fra mobilnettet til hjælp).
At bruge de to ure giver heller ingen større problemer, grundfunktionerne er ret indlysende. Touch-skærmen på Forerunner 620 har en ret lang indlæringstid, før den begynder at føles naturlig at bruge, sammenlignet med knapperne på lillebror 220.
Forerunner 620 er uret til venstre på billedet øverst i artiklen.