Test: Hårdført tilbehør til din mobil til sommer
Jabra Sport (Test – hårdført tilbehør til mobil)
Hvad: Trådløst hårdført headset
Cirkapris: 700 kroner
Link: Jabra, www.jabra.com
Der er ikke noget mere irriterende under træningen, end at hovedtelefonledningen sidder fast i tøjet, så hovedtelefonerne falder ud. Jabra Sport er derfor meget interessante for dig, der vil have et hårdført headset, hvor det aldrig sker, det er nemlig trådløst.
Det eneste, der holder bøjlerne sammen, er et kabel mellem dem, de kobler sig altså trådløst til din mobil, men du slipper for at tabe hovedtelefonerne, hvis de mod forventning falder ud, eftersom de bliver hængende om halsen. En løsning, der fungerer over forventning, selvom de ikke sidder lige så behageligt som Philips Actionfit-hovedtelefoner.
Når du har koblet dem til mobilen, får du en besked om, at du kan hente trænings-appen Endomondo for at få mere ud af hovedtelefonerne. Med headsettet kan du siden pause eller genoptage din træning samt få feedback direkte i headsettet om, hvordan det går for dig, uden at du behøver at tage mobilen frem. Superfunktion!
Når du er færdig med motionen, kan du skylle hovedtelefonerne under vand, eftersom de tåler fugt. Jeg har ikke prøvet at bade dem i længere tid, men de kan klare et hurtigt skyl, så de bliver rene.
Lydmæssigt savner jeg en del bas, og der kommer aldrig rigtig tryk i hovedtelefonerne på grund af det, desuden er lyden ret støjet, og træningen bliver slet ikke sådan peppet op, som jeg havde ønsket mig. Men de sidder godt og lukker tilpas meget af omgivelsernes lyd ude, hvilket er positivt, når du for eksempel er ude at løbe og skal kunne høre eventuelle biler, ringeklokker på cykler og andet.
Mange fede funktioner som sagt, men lyden trækker karakteren meget ned. Laver Jabra et lignende par med bedre lyd, har vi en vinder.
Karakter: 6/10