Test: Hårdført tilbehør til din mobil til sommer

Test: Okay, det er ikke rigtig sommer, men det snerper til. Så derfor er det smart, at anskaffe sig noget hårdført tilbehør til din mobil, når du rigtig skal give den gas i eller køles af i sommervarmen.

Test: Hårdført tilbehør til din mobil til sommer

Sennheiser CX 680i Sports (Test – hårdført tilbehør til mobil)

Hvad: Vandsikkert headset
Cirkapris: 490 kroner
Link: Sennheiser, www.sennheiser.com

Designet af Sennheisers headset er exceptionelt flot, hvis du spørger mig. Jeg kan godt lide den skriggule farve på kablet og propperne, og den sorte hajfinne giver dem et cool look. Men det er jo op til hver person at afgøre.

Hajfinnen skal stabilisere, så hovedtelefonerne sidder godt i øret, og selvom det ligner et pr-trick, sidder de faktisk rigtig godt, når du har kilet dem på plads. Jeg kan ikke rykke i hovedtelefonerne, og de glider i hvert fald ikke ud efter et par minutters løbetur, som så mange andre hovedtelefoner gør. Jeg savner dog anti-filter-kabel, det tager ikke mange sekunder, før kablet sidder fast i tøjet og hopper omkring på løbeturen.

Sennheisers hovedtelefoner har helt klart dårligere bas end Philips-hovedtelefonerne, lyden bliver mere skinger og slet ikke lige så fyldig. Dermed ikke sagt, at det er dårligt.

Til visse musikstile fungerer Sennheisers hovedtelefoner bedre, fordi de ofte har en renere lyd. Men de kunne have givet bassen et par hak opad for at få den der fyldighed, som du får med Philips-hovedtelefonerne.

Også dette headset kan tåle at blive renset under hanen, og jeg oplever ingen problemer med at få dem rene og derefter kunne bruge dem igen. Men som sagt, jeg har ikke badet dem i længere tid, kun skyllet dem rene.

Karakter: 7/10

sennheiser