Test: iPhone 3G er fejlfri
Efter at en række forbrugere har klaget over dårlig 3G-dækning i iPhone, har nettet været fyldt med de sædvanlige konspirationsteorier omkring fejl i først det ene og så det andet komponent eller software. En ny test udført af den svenske avis Göteborgs-Posten viser imidlertid ingen fejl i iPhone 3G’s forbindelser.
Göteborgs-Posten fik testfirmaet Bluetest til at måle 3G-forbindelsen på iPhone både med Wi-Fi, GPS og Bluetooth slået fra og efterfølgende slået til. Resultaterne fra testkammeret blev sammenlignet med resultater fra Sony Ericssons P1 og Nokias N73, og konklusionen er tydelig: Der er ingen påviselige fejl i iPhones 3G-forbindelse.
Testens konklusion kan altså ikke påvise en generel konstruktionsfejl i iPhone 3G. Derimod understøtter den Apples egne udsagn om, at ganske få forbrugere har rapporteret om fejl med 3G. Af samme grund arbejder Apple angiveligt på en softwareopdatering.
Kilde: Göteborgs-Posten via Macworld.se