Ti brugertips til HTC HD2

Med HTC HD2 får man en mobil med mange muligheder. Her er 10 tricks til en smartere hverdag med telefonen.

Ti brugertips til HTC HD2

Få ét samlet overblik over din kommunikation med dine kontaktpersoner med HTC Sense

Slide hen på "Kontakter" og tryk på den kontaktperson, du ønsker at se informationer på. Du kan nu trykke på de enkelte knapper i bunden af skærmen for at se sms, mails, opkald og Facebook opdateringer.

Sådan bruger du HTC HD2 som WiFi-router

Tryk på "Start" og vælg programmet "Wi-Fi-router". Når programmet er startet, har du et trådløst modem i din lomme. Det kræver ingen yderligere installation på hverken telefonen eller din computer. (Husk, at det koster datatrafik på abonnementet at benytte HTC HD2 som WiFi-router)

Sådan opretter du dine egne genveje på startskærmen

På telefonens startside er det nemt at oprette sine egne genveje til både programmer, bogmærker, kontaktpersoner mm. Du trykker blot på en tom boks med et lille "+" i nederste højre hjørne, og så kommer der en lang liste med valgmuligheder frem. Vælg din ønskede favorit fra listen, og du har oprettet en ny genvej.

Få masser at nyttige applikationer via Windows Marketplace

HTC HD2 er en Windows Phone og bliver derfor leveret med det nyeste styresystem fra Microsoft, der blandt andet inkluderer Windows Marketplace. Det betyder, at du nu kan hente en masse forskellige applikationer og widgets direkte fra din telefon. Tryk på Start og vælg Marketplace på programlisten.

My Phone sikrer dig automatisk back up af dine vigtige data

Du kan sikre alle dine vigtige data med hjælp fra My Phone, der ligger som en del af Windows Phone på HTC HD2. Programmet kan automatisk tage en backup af din telefon, heriblandt kontakter, billeder, kalender, musik og sms’er. Så skulle du miste din telefon eller ønsker du at skifte din HTC HD2 ud med en anden telefon, der også har Windows Phone 6.5, kan du altså nemt få alle dine informationer tilbage igen. Du trykker bare på Start og finder My Phone på programlisten.

Design din egen personlige HTC Sense-brugerflade på HTC HD2

Slide hen til "Indstillinger" > ”Personaliser", og tryk herefter på "Startskærmens Faner". Fjern fluebenet for de faner, du ikke ønsker. Bagefter kan du selv arrangere dem ved at trække i det lille logo til venstre. Tryk udfør og din nye personlige HTC Sense-brugerflade starter op.

Se dine billeder og din musik på en ny måde med bredformatvisning

Slide hen på enten "Billeder og videoer" eller "Musik". Hvis du drejer telefonen mod venstre, så du ser skærmen lodret, kan du nu bladre i dine filer på en helt ny og smart måde.

Vælg din egen MP3 fil som ringetone

Der ligger et hav af ringetoner på HD2, men skulle de ikke lige falde i din smag, kan du nemt bruge en af dine egne MP3-filer som ringetone i stedet. Du trykker på Start > Stifinder og vælger så "Storage Card" i drop down-boksen oppe i venstre hjørne. Herefter finder du blot den ønskede sang og holder fingeren på den (langt tryk). Der kommer nu en pop-up boks frem, og nederst i den vælger du "Benyt som ringetone".

Zoom ind på alle detaljerne via Pinch Touch – Zoom funktion

På HTC HD2 kan du nu zoome ind på et billede eller en internetside ved hjælp af Pinch Touch. Du sætter blot din tommelfinger og pegefinger på midten af displayet, herefter trækker du dem diagonalt mod henholdsvis nederste venstre hjørne og øverste højre hjørne. Vil du zoome ud igen, starter du blot med de to fingre i hver sit hjørne og trækker mod midten af displayet.

Få hurtig adgang til dine favoritkontakter

Slide hen til "Kontakter" og tryk på "tilføj". Vælg de kontakter, du ønsker.