Tilbehør der gør din iPhone komplet
Tilbehør der gør din iPhone komplet
Hvorfor nøjes med standardudgaven, når du nemt kan udstyre din iPhone eller iPad med underholdende tilbehør, der ligesom en god app tilfører ekstra funktioner til din enhed? Vi har set på det mest spændende lige nu.
Ur i pagt med brugerne
Et af årets største fænomener på produktfinansieringssitet Kickstarter hedder Pebble, og det er ved første øjekast blot et anonymt armbåndsur. Da skaberne efterspurgte 100.000 dollar til at komme i gang, svarede sitets brugere straks ved at drukne dem i tilskud, og Pebble-udviklerne mangedoblede hurtigt startkapitalen. Det fede ved Pebble er, ud over dets retrofuturistiske udformning, at det er så alsidigt. Det kan samarbejde med mobiltelefonen omkring musikafspilning og har diverse indbyggede sensorer til sport og træning. Vigtigst er, at Pebbles system er åbent for apps, og det kan således forandres og forbedres i harmoni med sine brugere.
Navn: Pebble
Pris: 870 kroner
Den godt gemte højtaler
Når hensigten er at kombinere design med funktion, så er Hiddenradio en genialt konstrueret højtaler. Udvendigt kan den beskrives som en minimalistisk termokande i børstet metal eller grafit, hvis låg skrues opad for at blotte den underliggende 360-graders højtaler og således øge volumen – op til 90 decibel. Hiddenradio kan tilsluttes den mobile enhed og musikafspilleren trådløst via Bluetooth og påstås at have en batteritid på 30 timer for hver opladning.
Navn: Hiddenradio
Hjemmeside: www.hiddenradiodesign.com
Pris: Fra 870 kroner
Naturligt fornemme træcovere
Prioriterer man smukke, diskrete covere frem for de helt dækkende og beskyttende, kan Toast-alternativerne være interessante. Tynde skiver af træ med indbrændte motiver eller udskæringer klistres langs iPhone- eller iPad-ryggen og får den til at se naturligt sofistikeret ud. Man kan vælge mellem et antal forudbestemte og fornemme motiver i forskellige træsorter, eller man kan indsende sine egne mønstre, som man vil have på enheden.
Navn: Toast
Hjemmeside: www.toastmade.com
Pris: Fra 175 kroner inklusive shipping
Elpæren genopfunden!
Elpæren repræsenterer ofte det elektroniske samfunds oprindelse – men den er også ikon for både dannelse og bogstavelig oplysning. Derfor er det på flere måder utroligt interessant, når den bliver forsøgt genopfunden, så den igen omfavner det moderne tekniksamfund. Lifx er en elpære, der takket være LED-teknikken har en utrolig levetid på 25 år og gerne samarbejder med mobile enheder via Wi-Fi. Her taler vi om alsidige lyskilder, der kan fjernstyres, programmeres og skifte farve. Lifx-lamperne er så futuristiske, at de ikke kan købes endnu men skulle blive tilgængelige inden længe.
Navn: Lifx
Hjemmeside: www.lifx.co
Pris: Cirka 500 kroner
Den filterfri mobilledning
Produktudviklerne bag Spixi blev trætte af rodet med ledninger og den uorden, vi som regel udholder i forhold til data- og opladningskablerne på vores mobile enheder. Spixi påstås at være ”verdens første helt filterfri og justerbare kabel”, og med tanke på responsen fra forbrugerne på Kickstarter lader de ikke til at være ene om at have oplevet frustrationen. Den flade ledning på 60 centimeter samt stikkenes ender, der kan foldes ind, viser, hvor smart og gennemtænkt Spixi er. Fås selvfølgelig i hvid til iOS-enheder.
Navn: Spixi
Hjemmeside: www.escargotny.com
Pris: Cirka 200 kroner
Tasken der altid holder mobilen i gang
En kvindelig visionær står bag en rigtig finurlig mobilgadget, der kombinerer form med funktion. Everpurse tager sig af trådløs opladning men gør det diskret og ubemærket i to trin. Med sig i den lille specialdesignede taske bærer man et diskret batteri. Når mobilen puttes ned i en lomme, begynder den automatisk at lade fra batteriet. Og når man kommer hjem, lægger man bare tasken på den vægtilsluttede enhed, der så oplader batteriet i tasken. Tanken med denne proces er selvfølgelig, at man aldrig behøver at komme ud for, at batteriet løber tør, når man har allermest brug for sin mobil – på farten. (Hvordan det helt konkret fungerer i forhold til iPhones, det ved vi ingenting om …)
Navn: Everpurse
Hjemmeside: www.everpurse.com
Pris: Fra 1.100 kroner
Se dig omkring
Ved hjælp af det robotmekaniske stativ Galileo, der i al sin enkelhed er to roterende cirkler, der mødes på midten, kan brugeren ved hjælp af touch-skærmen fjernstyre en iPhone eller iPod for at kunne følge med, også når familien eller arbejdet ikke er inden for fysisk rækkevidde. Takket være udformningen og bevægeligheden på 360 grader kan det også bruges til at filme såkaldte ”time-lapses”, altså tidskomprimerede panoramaer, hvor der er bevægelse.
Navn: Galileo
Hjemmeside: www.motrr.com
Pris: Cirka 1.000 kroner
Infrarød leg
”Forstærket virkelighed” er et begreb, der indebærer, at virtuelle genstande dukker op i virkelighedens omgivelser – set gennem en skærm eller et digitalt filter, og vi kender det normalt som augmented reality. Apptag bidrager med denne feature og kombinerer det bedste fra spillets og legens verdner. Man fæster sin mobiltelefon i en holder, der er placeret i niveau med sigtet på et vandpistolslignende plastvåben. Så er der adgang til de ekstra tekniske dimensioner i den grafiske brugerflade, samt man kan se sine point, og hvor mange gange man har ramt.
Navn: Apptag
Hjemmeside: www.hex3.co/products/apptag
Pris: 450 kroner
Brydge gør din iPad komplet
At en iPad er en fantastisk tablet med al sin intuitive umiddelbarhed, det har det meste af verden konstateret. Enkelheden gør den så let at gå til, men af og til savner man den taktile respons, som kun et fysisk tastatur kan tilbyde, når man skriver tekster. Tilbehøret Brydge matcher iPad både i udseende og form, og sammenlinket med en iPad kommer man hurtigt til at tænke på, om det er … en bærbar computer. Det lyder måske dumt, men interessen har været overvældende på Kickstarter – ophavsmændene havde brug for 90.000 dollars for at komme i gang, men fik 797.000 dollars – så nu er vejen brolagt med lækre iPad-tastaturer.
Navn: Brydge
Hjemmeside: www.thebrydge.com
Pris: 1.000 kroner uden højtalere, 1.250 med højtalere
Det ekstreme iPhone-cover
Til de mest fummelfingrede eller krævende iPhone-brugere findes Taktik. Et heldækkende cover, der med sine vinkler leder tankerne hen på militære prototyper, der kan noget langt farligere. Med et ekstra lag Gorilla-glas, rystesikring samt vandtætte kanter i hård plast og gummi skal Taktik-coveret kunne modstå alle mulige og umulige prøvelser, som man kan udsætte sin telefon for. Og man må nok erkende, at coveret desuden ser ret godt ud – især med sine forskellige neonstærke farvekombinationer. Holdbarheden har dog en ret høj pris – vi taler om priser over 700 kroner.
Navn: Taktik
Hjemmeside: www.lunatik.com
Pris: 700-800 kroner
Vector er hårdført og flot
Her er tale om en producent, der ret tydeligt har hentet inspiration hos vinklerne på antiradarfly og skyskrabere. Det ses tydeligt i udformningen af deres Vector-cover. De omslutter iPhone eller iPod med tykt, modstandsdygtigt gummi med mønstrede riller i linjerede 30-graders vinkler. Vector-coveret kan næppe klare meget værre prøvelser end fumlet håndtering og tab på fortovsfliserne, men det er et billigt alternativ til Taktik, og det er alligevel et eksempel på flot industridesign.
Navn: Vector
Hjemmeside: www.cygnett.com
Pris: 150 kroner
Lad din iPhone være nøgen men beskyttet
Hvis man synes, at de tykke covere har en tendens til at berøve en iPhone sin elegance, og at de tager en del af nydelsen ved produktet, så kan et såkaldt Naked-cover være et alternativ. Case Mates variant er klokkeklar og minimerer sin påvirkning på det æstetiske plan, uden at det går synderligt ud over beskytterevnen.
Navn: Naked
Hjemmeside: www.case-mate.com
Pris: 175 kroner
Bliv robot – via Bluetooth
BERO er et akronym for ”BE the RObot”, og det er netop det, man kan være, linket via en touch-skærm-brugerflade på sin iOS-enhed. Den 10 centimeter høje robot er med sine pænt rundede former, rykkende arme og små larvefødder en uendeligt charmerende lille krabat, der kan fjernstyres via Bluetooth-teknik. Brugeren kan programmere rutiner ind, for eksempel en dansekoreografi, som BERO så kan udføre, og softwaren er åben og mulig at opdatere. Nu mangler der bare, at nogen giver robotten lidt intelligens – noget, der på dette tidspunkt selvfølgelig stadig er en fjern drøm. For den kan desværre heller ikke støvsuge, heller ikke hvis man styrer den selv.
Navn: BERO
Hjemmeside: www.betherobot.com
Pris: 750 kroner
Mal som en mester på valgfri touch-skærm
Opfinderen bag det sjove Apptag er også aktuel med en pen, der virker på mange touch-skærme – om det så er iPad, e-bogslæser eller din mobiltelefon. Magien ved Jaja er, at man slipper for at aktivere den over Wi-Fi eller Bluetooth. I stedet kommunikerer den ved at sende højfrekvente lyde (der åbenbart ikke kan opfattes af hverken mennesker eller dyr) til enhedens mikrofon, og ifølge producentens oplysninger, så kan den registrere 1.024 niveauer af trykfølsomhed, der udmønter sig i penselstrøgslignende nuancer på skærmen. Den kører selvstændigt på et USB-genopladeligt AAA-batteri.
Navn: Jaja
Hjemmeside: www.hex3.co/products/jaja
Pris: 525 kroner
Armbåndet der udfordrer dig på farten
I en mobil verden er man i konstant bevægelse. Og for at opmuntre til yderligere fysisk sundhed, så har skoproducenten Nike lavet et vildt flot og diskret armbånd, der med et farvespektrum af lysdioder langs kanten viser, hvornår man har nået sit daglige mål for kalorieforbrænding. Det kan være via løb eller bare via skridttælling. Armbåndet kommunikerer selvfølgelig med en iPhone-app, der sætter tallene ind i en større sammenhæng og udfordrer en til nye mål. Skridttælleren, som vi kender den, har mødt sin overmand.
Navn: Fuelband
Hjemmeside: www.nike.com/fuelband
Pris: 870 kroner
Udsmyk mobilens lydstik …?
Et nyt fænomen på den fantastisk kreative side. Etsy er, blandt en uendelig mængde andet, dekorative små plugs, som man sætter i lydstikket på sin mobile enhed. Det kan være blingbling, kaniner, blomster, dødningehoveder, vrede fugle eller hvad som helst, som man vil have stikkende ud fra sin telefon som charmerende identifikation. Vi bruger det ikke så meget i Danmark, men i Japan er denne type tilbehør et kæmpehit. Vil man have, at apparatet skal være fint, må man åbenbart lide for skønheden og undvære hovedtelefonerne. Nogle gange går charmerende og bizart hånd i hånd.
Navn: ”Plugs & charms” på Etsy
Hjemmeside: www.etsy.com
Pris: Fra 30 kroner
Kunsten at filme i alle retninger – samtidig!
Dot er en 360-graders linse til iPhone 4 eller 5, der sættes fast med en rem ovenpå den ordinære kameralinse og ved hjælp af en særlig app kan styres med en skærmbrugerflade og rettes og vendes i alle retninger. Eftersom linsen konstant fanger alle 360 grader samtidig, kan man bagefter bevæge sig rundt i billederne og bagefter vælge de vinkler, der er mest interessante. Futuristisk i al sin enkelhed!
Navn: Dot
Til: iPhone
Hjemmeside: www.kogeto.com
Pris: 350 kroner
Stik kreditkortet ind i mobilen!
I fremtiden kan hvem som helst modtage kortbetalinger når som helst – hvis man med fremtiden mener nu, og med når som helst mener alle de gange, man har sin iPhone, iPad eller Android ved hånden. Svenske Zzettle har opfundet en lille chiplæser, der kan sættes ind i enhedens USB-kobling, eller man kan ganske utroligt også bruge den ved at sætte i enhedens lydstik. For privatpersoner er det nok, at man er 18, har folkeregister i Danmark og har en Facebook-konto, mens den erhvervsdrivende selvfølgelig skal kreditoplyses. Men når man først er i gang, mødes man af en net, let og pædagogisk app, hvor kunden tilmed kan skrive under med fingeren på touch-skærmen.
Navn: iZettle
Til: iPhone, iPad og Android
Hjemmeside: www.izettle.com
Pris: 250 kroner
Pris: 450 kroner
Sæt dit eget præg på din mobile enhed
Weskins er et svensk initiativ, der sætter farve og personligt præg på alt fra bærbare computere og e-bogslæsere til mobiltelefoner. Det er legende let at uploade egne billeder, der automatisk tilpasses i form og beskæres til at blive klistermærker, der kan sættes fast på enhedernes bagsider og forsider. Weskins beskytter på ingen måde mod skader, når apparaterne ryger på gulvet, men får dem i hvert fald til at se forbandet godt ud, når de gør det.
Navn: Weskins
Til: Nokia, iPhone, Samsung, HTC, iPad med flere
Hjemmeside: www.weskins.com
Pris: 150 kroner
Gør din iPhone til et miniarkadespil
Det meste tilbehør udnytter eller forstærker mobilens selvstændige og frit bevægelige evner. Men hvad sker der, hvis man tænker helt omvendt og gør den stationær i stedet? Arcadie må være en af de sødeste måder at gøre det på – og samtidig lykkes det at fremkalde nostalgi. Man placerer sin iPhone i et minikabinet, hvor skærmen havner på niveau med et hul, og en lille stav samt to knapper bliver styremetoden af enkle imitationer af klassiske spil som Space Invaders. Arcadie er næppe et hverken robust eller kvalitativt produkt, men udfylder med den overkommelige pris sin umiddelbare opgave ved at minde om en tid, der er passeret forbi, og at datidens arkadespil i dag kan være i en mobiltelefon.
Navn: Arcadie
Til: iPhone
Hjemmeside: www.coolstuff.dk
Pris: 160 kroner
Efterfølgende om sagen
Siden denne artikel udkom er der kommet nyt i sagen. Redaktionen fandt det relevant at følge op på temaet. 30/11/1999 stillede igen redaktiornen skarpt på temaet med en historie med fokus på Apple-medstifter forrest i iPhone-kø – Klik her og læs artiklen.. Tjek også seneste nyt om temaet ved at trykke her..