Tilbehør test: Lifeproof Bike + bar mount
Med et stødsikkert og vandtæt cover siger det sig selv, at du kan bruge din telefon i lidt vilde omgivelser.
Som tilbehør til deres iPhone-covers har Lifeproof både lavet et armbånd og en cykelholder til coverne. Cykelholderen består af to dele, et fæste til telefonen og et til cyklen.
Hele telefonen (med Lifeproof-coveret på) klikkes fast i en lille ramme, hvor den sidder rigtig sikkert, samtidig med at konstruktionen gør det muligt enkelt at montere den med én hånd.
Find test af masser af tilbehør til din smartphone her!
Rammen fæstes til et kugleled, der udgør en del af cykelfæstet, og alt skrues fast med en stor plastmøtrik. Selve fæstet kræver lidt råstyrke, for at det sidder godt fast, men ellers er det enkelt og sikkert nok til en cykeltur.
På grund af kugleleddet kan telefonen placeres enten stående eller liggende, og hele konstruktionen gør, at telefonen sidder et par centimeter over rammen og dermed ikke burde være i vejen for gearet, ringeklokken eller lignende.
Hvis du allerede bruger et cover fra Lifeproof og vil kunne bruge en GPS-app eller en trænings-app, som for eksempel Strava, på cykelturen, er det her en rigtig smart, om end ret dyr løsning.
Fakta
Navn: Lifeproof Bike+Bar Mount
Vægt: 66g
Størrelseskrav til montering: 20,3-32,5 mm tykkelse af styret.
Info: www.lifeproof.com
Pris: ca 300 kr
Karakter: 6/10