Tillykke til sms!

Jeg syntes faktisk slet ikke det er så længe siden, at mobilerne begyndte at kunne sende sms-beskeder, men det er faktisk 15 år siden de små beskeder dukkede op første gang.

Tillykke til sms!

Mobilindustrien fejrer derfor også SMSC, som står for Short Message Service Centre, som er der hvor det hele foregår fra og igennem.

Det var firmaet Acision der først introducerede sms, og et af de første selskaber som skrev sig på listen, var Telenor. Dette skete alt sammen tilbage i 1992.

Sms og centrene er i konstant udvikling, og har i dag en kapacitet på cirka 16.000 beskeder per sekund. Nu taler vi jo computere, og nogle vil sikkert ikke være videre imponeret over dette. Men sammenligner man med hvad systemerne kunne i starten i 92, så var antallet her 10 beskeder per sekund. I 1999 hed tallet 500 beskeder per sekund, og var stadig voksende.

Systemerne er i dag fremtidssikret, og har mange redskaber der kan hjælpe operatører. Sms centrene er ligeså vigtige i dag, som de var for år tilbage.

Acision udvikler fortsat, og det vil de også gøre i lang tid fremover. De regner selv med fortsat at være toppen af poppen indenfor sms flere år frem.