Tilskudstelefoner rives væk hos TELMORE

Tilskudstelefoner rives væk hos TELMORE

TELMOREs TilskudsMobil har fået en positiv modtagelse. De nye telefoner, der kan købes med kontante tilskud, rives væk.

– Vi har indkøbt et parti, som vi regnede med ville holde året ud. Men det ser ud til, at der bliver udsolgt langt før. Mobilerne med tilskud sælger for fuld kraft, fortæller Allan Christiansen, adm. direktør for TELMORE.

TilskudsMobil blev annonceret på TELMORES hjemmeside 1. november, og derefter tog salget fart.

– Inden længe sender vi også en nyhedsmail til TELMOREs kunder, hvor vi fortæller om ordningen. Så vil man nå at have glæde af tilskuddet, skal man skynde sig, slutter Allan Christiansen.